Sådan laver du SEO på Instagram

Vidste du, at dit arbejde med Instagram indebærer meget mere end bare flotte billeder? Du har også rig mulighed for at arbejde med SEO – og det findes der flere måder at gøre. Læs med her og se, hvordan du får bedre rækkevidde og interaktion.

31. august 2020. Skrevet af: Christina Løvfall Hansen

Med få tricks kan du nemt optimere din Instagram SEO. Det handler både om dit synlige indhold og arbejde i det skjulte. Lad os gennemgå et par tricks.

Skip tips og lad os gøre arbejdet

Book din specialist i dag

 

Instagram SEO tip #1 – Gør dit profilnavn søgevenligt

Først og fremmest skal dit profilnavn være søgbart. Du skal kunne findes via søgning i appen eller i ’Opdag’-sektionen. Det handler ikke om dit brugernavn – altså det med @ - men om selve det navn, du skriver i profilen.

I eksemplet kan du se, at jeg har søgt på ’digital marketing’. Nedenfor ses topresultaterne med netop ’digital marketing’ i deres navn – ofte i kombination med en person eller et firmanavn.

 

Så vælg dit primære søgeord og sørg for, at det indgår i din præsentation. Der er flere steder, som du skal have fokus på:

  • Dit profilnavn
  • Dit brugernavn
  • Beskrivelse (Instagram Bio)

Få flere gode SEO eller Instagram-tips

Se vores kursuskalender

 

Instagram SEO tip #2 - Brug hashtags som søgeord

Når du bruger relevante og målrettede hashtags på dine posts og stories fungerer de ikke kun som en æstetisk kategorisering. Det er også den bedste måde at blive opdaget af nye brugere på Instagram – og nye brugeres interesse kan hurtigt omsættes til interaktion, følgere og kunder i din forretning.

Du kan sammenligne dine hashtags med søgeord, som du også bruger i dit generelle arbejde med SEO (søgemaskineoptimering) på din hjemmeside eller søgeord til eksempelvis Google Ads. Hvis du generelt forsøger at rangere på ’digital marketing’ eller ’Facebookannoncering’, er det sandsynligvis også relevant for dit professionelle arbejde med Instagram. Derfor skal du bruge disse søgeord som hashtags. Eksempelvis #digitalmarketing.

Hvordan du vælger de rigtige hashtags er en snak for sig selv. Derfor har det naturligvis også sit eget blogindlæg:

Vælg de rigtige hashtags

 

Instagram SEO tip #3 - Lav gode beskrivelser

Skriv gode beskrivelser til dine billeder. Selvom Instagram er meget visuelt og æstetisk i hele sit omdrejningspunkt, må du ikke glemme gode beskrivelser. For selvom dine posts kun kan søges frem via hashtags og lokationer, kan de stadig være med til at skabe opmærksomhed.

’Opdag’-sektionen har sin egen algoritme. Den er konstant i gang med at lære, hvad hver enkelt brugers adfærd og interesser er. Hvis du eksempelvis viser interesse for posts med køkkeninspiration, vil algoritmen vise dig indhold fra konti, der ofte viser den type indhold.

Algoritmen søger naturligvis efter nøgleord i brugernavn, bio osv., som nævnt tidligere, men den kigger også på din beskrivelse på hvert enkelt billede. Så sørg for at lave beskrivelser, der tydeligt har din forretning eller branche for øje.

Se flere tips til at få nye følgere

Læs vores blogindlæg

 

Instagram SEO tip #4 - Husk alt-tekst på dine billeder

Du kan også lave alt-tekster (alternative tekster) på dine billeder. Det er en forholdsvis ny funktion på Instagram, som ikke har fået meget opmærksomhed.

Hvis du har arbejdet med SEO på din hjemmeside, har du helt sikkert hørt om alt-tekster. Det er en lille beskrivelse, som ligger bag dit billede. Den er kun synlig for brugere på siden, der anvender en pc, og dermed kan føre musen hen over billederne. Ellers kan alt-tekster kun læses af systemer, eksempelvis søgemaskiner eller tilgængelighedsprogrammer.

Som så mange andre steder er alt-tekster på Instagram oprindeligt tilføjet for tilgængeligheden, så billeder kan læses højt af en screen reader (skærmoplæser), men det kan også give stor værdi for din SEO – fordi søgemaskinerne nu kan matche potentielle søgninger med din tekst.

Sådan tilføjer du alt-tekst til et nyt billede:

Vælg dit billede og klik på ’Avancerede indstillinger’. Rul ned i bunden og vælg ’Skriv alternativ tekst’.

  

Sådan tilføjer du alt-tekst til et eksisterende billede:

Klik på de tre prikker i hjørnet af dit opslag. Vælg ’Rediger’ og derefter ’Rediger alternativ tekst’.

  

 

Instagram SEO tip #5 - Bliv tagget af samarbejdspartnere og kunder

Sidst men bestemt ikke mindst bør du gøre alt, hvad du kan, for at blive tagget. Det vil sige, at du bliver nævnt i andres opslag med dit profilnavn, fx @vestjyskmarketing.

Når du bliver tagget eller nævnt med @, virker det som backlinks – igen som vi kender det fra almindeligt arbejde med SEO på din hjemmeside. Et backlink er en anbefaling, som algoritmen tager meget seriøst.

For når du bliver tagget eller nævnt i en anden brugers posts og stories, kan interesserede brugere klikke på linket og besøge din profil. Det er en rigtig god måde at nå nye, potentielle følgere.

Vil du vide mere om SEO?

Se flere tips til SEO for webshops

 

Skab bedre Instagram SEO

Hos Vestjysk Marketing står vores eksperter i SEO og Instagram klar til at hjælpe. Vi skræddersyr gerne et tilbud, som passer lige netop til din virksomhed og Instagramkonto – hvad end du blot skal have en hashtaganalyse eller alt-tekster på alle eksisterende billeder.

Ring til digital marketingchef Ole Stampe Larsen i dag på 69 14 86 50 eller skriv til ole@vestjyskmarketing.dk. Så kan du blive opdaget af mange nye, potentielle kunder lige om lidt.