Vestjysk Marketing


C# / .net udvikler

Vi oplever stor vækst i antallet af Dynamicweb-kunder. Det kræver nye c#/.net ressourcer.

Vi siger ofte velkommen til nye Dynamicweb-kunder, og vi har derfor brug for flere kræfter til vores Dynamicweb udviklingsteam, der sidder med spændende kunder som eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune, Aubo Køkkener og JKS.

Derfor søger vi en teknisk kompetent kollega, hvis primære opgave vil bestå af backend-udvikling og implementering af nye og eksisterende Dynamicweb-løsninger.

Du kommer til at indgå i et stærkt team af webdesignere og udviklere, som sammen sikrer den optimale løsning for vores kunder.

For at kunne trives i denne rolle i vores udviklerteam, bør du have erfaring med:

  • C#/.NET udvikling, JavaScript og HTML/CSS
  • MSSQL
  • Komplekse webbaserede løsninger
  • Versionsstyring (vi bruger git)
  • Projektledelse og forretningsudvikling

Det vil være et ekstra plus, hvis du også har erfaring med:

  • Webudvikling i Dynamicweb
  • Udveksling af data mellem systemer og brug af restservices

 

Derfor skal du søge jobbet:

Du bliver en del af et ambitiøst webbureau, hvor du kan videreudvikle dine kompetencer, og opbygge en solid viden om onlinemediet. Vi har mange forskellige kunder, der stiller store og udfordrende krav, og arbejdet er derfor meget afvekslende. Vi forventer, at du løbende efteruddanner dig, så du har sidste nye viden indenfor dit speciale.

Hvis du ikke lige bor ”rundt om hjørnet”, hjælper vi gerne med at finde et godt sted at bo her i Europas Lykkeligste by – Ringkøbing. Der er også mulighed for at blive en del af en pendlerordning.

Vi tilbyder en udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder i et digitale bureau med ambitioner. Løn efter kvalifikationer.

Vestjysk Marketing har til huse i nyrenoverede lokaler, centralt i Ringkøbing. Der er lækker frokostordning, sociale aktiviteter og et uhøjtideligt samvær.

Lyder det som en fremtid, som du kunne tænke dig at blive en del af? Så send en motiveret ansøgning, med links til noget af det du har lavet, til anders@vestjyskmarketing.dk. Ring til Anders på 25477470, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til dit næste træk!