Praktik


KICK-START DIN KARRIERE SOM WEBUDVIKLER

med en praktikplads hos Vestjysk Marketing

 

Du er da ikke ude efter en almindelig praktikplads, vel?

Nej, du skal finde et sted, som kan være med til at forme din karriere, give dig en masse professionel sparring og bringe dig op på den øverste hylde. Du skal ud og bruge din uddannelse. Du skal lære noget - du skal blive til noget...

Brænder du for webudvikling, og ønsker du en karriere inden for frontend og backend udvikling af hjemmesider og webshops, har du nu muligheden for at komme i praktik på Vestjyllands største og bedste webbureau.

Som praktikant hos Vestjysk Marketing stiller vi store krav til dig og din udvikling. Til gengæld får du en masse spændende og forskelligartede opgaver, der virkelig kan udvikle dine kompetencer.

Du er vigtig for os, og vi vil sørge for, at du bliver knivskarp -og at du har det godt.

 

·         Du vil fra starten få en personlig mentor, som er din sparringspartner.

·         Du får en personlig udviklingsplan, hvor du kan se, hvad du skal gennemgå og lære i forløbet. 

·         Du lærer fra nogle af de bedste i branchen - men vores mål er selvfølgelig, at du bliver den bedste.

·         Du kommer med i en lækker frokostordning.

·         Du deltager i personaleforeningens aktive og en smule konkurrenceprægede arrangementer sammen med dine +25 kolleger.

 

Webudvikler praktikant

I udviklingsafdelingen vil du arbejde med opsætning af hjemmesider og webshops. Du vil få lov at lege med html, css, javascript, jquery, cakephp, git og meget mere. Du kommer både til at sætte løsninger op på egen hånd men også indgå i større udviklingsprojekter.

Vi bliver udfordret hele tiden af vores kunder, og du vil derfor få uvurderlig praktisk erfaring og ny viden med i rygsækken.

Vi kræver, at du har godt humør, samt masser af mod, motivation og lyst til at blive den bedste. Vi forventer ikke, at du kan alt, når du starter, men vi forventer at du har gjort dig dine egne erfaringer ud over skolen via egne projekter. Vi tilpasser din udviklingsplan netop dig og dit niveau.

Gør du det godt, så håber vi selvfølgelig på, at din karriere fortsætter hos os.

Lyder det som en fremtid, som du kunne tænke dig at blive en del af? Så send en kort ansøgning til anders@vestjyskmarketing.dk og nogen eksempler på noget kode du har lavet. Skriv "webudvikler praktikant" i emnefeltet.

Ring til Anders på 25477470 hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til dit næste træk!