Senior Digital Marketingkonsulent

Senior Digital Marketingkonsulent


Du har flere års digital marketing-erfaring. Du er faglig stærk og vil gerne endnu mere.

Vi søger en erfaren marketingkonsulent, gerne med bureauerfaring, der søger mere ansvar på seniorniveau.

Som seniorkonsulent arbejder du med vores største og mest udfordrende kunder via vores VækstAftale-koncept. Her bliver du kundernes 360-graders marketingchef, og du får det overordnede ansvar for, at kundernes markedsføring skaber værdi til deres forretning. Du sætter selv dit team bestående konsulenter, grafikere og tekstforfattere, mens du også selv løser en række hands-on opgaver.

Du vil i samarbejde med vores digitale chef og seniorgruppen få ansvaret for, at Vestjysk Marketing udvikles i den rigtige retning, at vi har de rigtige værktøjer og altid er opdateret på de nyeste trends og digitale muligheder. Derudover får du ansvaret for at give sparring og kvalitetssikre vores øvrige konsulenters kampagner.

 Du kommer med:

  • Relevant hands-on erfaring med digitale marketingdiscipliner som Google Ads, Facebook Ads, SEO og Google Analytics.
  • Lysten og evnen til at rådgive og dele ud af din viden til kunder og kollegaer.
  • Et godt humør, ambitioner og lysten til at skabe værdi igennem marketing. 
     

Til gengæld giver vi:

  • En arbejdsplads hvor vi har det sjovt og hvor udfordringerne står i kø.
  • Kunder i mange forskellige brancher og størrelser, og dermed er to dage aldrig ens.
  • Indflydelse og ansvar til selv at sætte dagsordenen, hvor du kan beskæftige dig med det, du brænder for.
  • Aktiv personaleforening, madordning, flextid, pension, forsikring, god løn osv. Kort sagt rammerne for at du kan være tryg, trives og koncentrere dig om det, du er bedst til.
  • Stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.
  • Masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.

Kunne du tænke dig et job med mening, hvor du kan gøre en forskel og hvor vi samtidig har det godt sammen? Så send en ansøgning til ole@vestjyskmarketing.dk mærket ”Senior Digital Marketingkonsulent”. Vi gennemgår løbende ansøgningerne og indkalder aktuelle kandidater til samtale i takt med, at ansøgningerne kommer ind.

Vil du vide mere om jobbet og Vestjysk Marketing, så er du velkommen til at kontakte Ole Stampe Larsen på 69 14 86 50 eller ole@vestjyskmarketing.dk