Vestjysk Marketing overtager Web10.dk’s portefølje

Håndtryk

Skrevet af: Boy Boysen

På billedet ses: Salgschef Tonny Sørensen, Vestjysk Marketing og direktør Lars Nielsen fra Talk Active fotograferet i forbindelse med overdragelsen af de mange websites. 

Web10.dk er et dansk hostingfirma, der netop er solgt til et større hostingselskab. I forbindelse med denne handel har Vestjysk Marketing overtaget Web10.dk’s samlede portefølje af hjemmesider og webshops; samt indgåede aftaler omkring digital marketing – specielt søgemaskineoptimering og adword ; samt hosting.

”Web10.dks’ kommende ejer var ikke interesseret i at overtage porteføljen og Vestjysk Marketing  fik dermed tilbudt at overtage porteføljen – og det kunne vi bestemt ikke sige nej tak til”, siger salgschef Tonny Sørensen, der har haft ansvaret for forhandlingerne med Talk Active Aps. Det er Talk Active Aps, der har været den hidtidige ejer af Web.10.dk. Talk Active Aps holder til i Århus. Tonny Sørensen supplerer: ”for os er det en meget interessant portefølje af hjemmesider og webshops, der umiddelbart matcher godt vores nuværende forretning”.

Overdragelsen betyder, at Vestjysk Marketing kan hilse velkommen til flere end 50 nye virksomheder, der dermed fremadrettet bliver serviceret fra Ringkøbing. Tonny Sørensen: ”det er vores mål, at tilbyde de mange nye kunder ekstra services, som den hidtidige leverandør ikke har haft mulighed for at tilbyde; og dermed sikre kunderne tilbud om et full service online webbureau, der kan sikre kunderne en samlet løsning – og ikke ”blot” serverhosting og support. Disse tilbud vil eksemmpelvis være tilbud omkring digital marketing, emailmarketing, video til web og lignende produkttilbud, der kan være med til at sikre kunderne online succes.

Direktør Lars Nielsen fra Talk Active Aps: ”for os var det særdeles vigtigt, at finde en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der kun sikre en fortsat optimal drift af vores hidtidige kunders webløsninger. Det har vi fået i Vestjysk Marketing, som jeg er sikker på kan give de mange kunder et højt serviceniveau; og endda tilbud om nye digitale muligheder.