Marketing tips i en ”nedlukningstid”

hjemmearbejde

Tænk positivt – se muligheder…

Det har aldrig været vigtigere end lige nu at se muligheder!

For selvom vi lever i en udfordrende tid, er der heldigvis fortsat muligheder. Men det kræver nytænkning og kreativitet at udnytte mulighederne. Det er ikke nok blot at gøre, som vi ”plejer”.

Derfor har vi samlet en række tips og ideer til at udnytte mulighederne:

1.      Kommuniker ekstra meget! – Kunderne skal vide, at du er her for dem!

Jeres potentielle kunder skal vide, at I er her og er klar til at hjælpe, servicere og rådgive. De skal vide, at I stadig løser opgaverne. At man kan handle hos jer osv.

Forslag:

     A.     Opsæt pop-up eller anden information på hjemmesiden.

     B.     Send nyhedsbreve ud.

     C.     Vær ekstra aktiv på de sociale medier.

Kunderne må ikke være i tvivl om, at I er der, for så handler de bare et andet sted, hvor de er sikre på at få varen eller servicen.

2.      Folk vil gerne hjælpe hinanden.

Der er en stor fællesskabsfølelse, hvor vi gerne vil hjælpe hinanden bedst muligt igennem denne tid. Folk vil gerne støtte deres lokale erhvervsliv eller den virksomhed, de plejer at bruge.

Forslag:

Har din butik/virksomhed lukket, er der derfor gode muligheder for at sælge gavekort. Meld gerne ærligt ud, at dette kan være netop det, der kan redde jer igennem en vanskelig tid.

3.      Folk bekymrer sig ikke om virksomheder, de bekymrer sig om mennesker

Så vis dine medarbejdere. Stil dig selv frem og vær personlig i din kommunikation. Det vil skabe troværdighed, når du beder dem købe et gavekort eller bruge dine services på en anden måde, end de plejer.

4.      Udnyt de lavere priser på Facebook og Google

Vi oplever, at klik og cpm priserne på både Google og Facebook falder markant på mange områder. Kan du konvertere din trafik til salg i webshoppen eller henvendelser, kan det derfor være en rigtig god idé at øge budgettet netop nu.

5.      Udnyt at flere mennesker sidder på Facebook.

Har du behov for at øge kendskabet, kan du på Facebook netop nu både få lavere klikpriser og flere eksponeringer, da der generelt er mere Facebook trafik i dagtimerne end normalt.

6.      Gå ”mere op i tragten”

Kan du ikke konvertere trafik direkte til en ordre i din webshop eller en henvendelse på din hjemmesideformular, er det måske nu, du skal udnytte de lave klikpriser til at få udbygget din nyhedsbrevsliste via LeadAds eller dine remarketinglister.

7.      Udnyt at folk sidder hjemme og måske har mere tid end vanligt.

Salget af lejetøj, maling, hus og have produkter og lignende stiger markant i denne tid, da folk er hjemme. Der er børn, der skal aktiveres, og generelt har vi mere tid til hjemmeprojekter. Har du produkter i denne kategori, er der gode muligheder for online salg netop nu.

8.      Omtænk dine produkter til at fungere digitalt.

Har du ikke lige en webshop men er afhængig af at møde folk, er det måske nu, du skal innovere din virksomhed og tænke mere digitalt.

Forslag:

     A.     Er du restauratør og har lukket din restaurant, kan du begynde at sælge take-away.

     B.     Er du massør/frisør/behandler og har lukket din klinik, kan du tilbyde behandling i hjemmet.

     C.     Er du konsulent, coach eller lign., kan du holde dine møder/sessioner online-

     D.     Tilbyder du undervisning eller laver du events, kan du tilbyde webinars.

     E.     Kan folk ikke komme i din butik for en live demo, kan du præsentere dem live på Facebook.

     F.     Kig efter nye afsætningskanaler. Sælg eksempelvis dine produkter på auktion.

9.      Giv folk tryghed, når de handler.

Alle vil gerne kunne handle uden risiko for smitte. Er du eksempelvis webshop, så opret hjemmelevering, så folk ikke skal ned i en pakkeshop. Levere du take-away, så beskriv, hvordan corona ikke smitter igennem mad, og hvordan jeres hygiejne er høj.

 

Vi håber, at dette indlæg har inspireret dig til at tænke positivt og til at se muligheder! 

1.      Mangler du et gavekortmodul?

2.      Mangler du hjælp til kommunikationen på sociale medier, nyhedsbreve og hjemmeside?

3.      Mangler du en pop-up?

4.      Vil du i gang med Facebook LeadAds til nyhedsbrevsindsamling?

5.      Har du brug for at sælge dine vare online?

6.      Har du brug for at få ændret dine processer omkring levering?

7.      Mangler du et modul til tidsbestilling?

8.      Mangler du et modul til bestilling af take-away?

9.      Mangler du et system til at sælge din tid online via webinars eller live møder?

 

Må vi uddybe?

Så vi vil gerne ta' en dialog omkring mulighederne for netop din virksomhed!

Eller mangler du blot sparring til at navigere i den nye virkelighed. Så tag fat i din projektleder eller vores direktør Boy Boysen, og book et online møde omkring mulighederne i din forretning. Du finder kontaktinfo her.

Få styr på GDPR og e-mails

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores guide til GDPR og e-mail marketing.

Download vores GDPR-guide