Brug tiden på det, du er bedst til – vi klarer markedsføringen.
Du har en forretning, der skal passes. Kunder, der skal hjælpes. Produkter, der skal sælges. Med en VækstAftale får du et marketingteam, der arbejder for dig og med dig – uden at du skal ansætte nogen eller holde styr på 10 forskellige leverandører. Det er ikke bare rådgivning. Det er et samarbejde, hvor du får strategisk sparring, eksekvering og kontinuitet. Alt sammen med ét formål: at skabe vækst og nå dine mål.
Hver dag træffer du beslutninger, der påvirker din forretning. Med os ved din side får du hjælp til at tage de rigtige – når det handler om kommunikation og markedsføring. Du skal ikke selv holde styr på kanaler, kampagner og konverteringer. Det gør vi.
• Vi prioriterer det, der virker.
• Vi skærer det overflødige fra.
• Vi følger op og justerer løbende.
Der er ikke noget tryllestøv – bare solidt arbejde, data og mennesker med erfaring nok til at hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger.
Hos os får du tilknyttet et team, der får en indgående forståelse for din forretning.
Du får altid:
• En fast kontaktperson, som har fingrene i maskinrummet.
• En forretningsudvikler, som løfter blikket og ser potentialet strategisk.
Bag dem står et team af specialister i alt fra annoncering og SEO til content, tracking, UX og strategi – og vi arbejder tæt sammen, så du slipper for at være projektleder på din egen markedsføring.
Du får altså både eksekvering og sparring – uden at skulle forklare det hele forfra hver gang.
“Sidste nyhedsbrev, der blev sendt, genererede en fantastisk omsætning. Vi var slet ikke forberedte på, at der skulle blive ’telefonstorm’, som en af vores medarbejdere kaldte det. Så der kunne vi rigtig se effekterne af arbejdet.”
Karsten Pedersen
VækstAftalen er en fleksibel løsning til en fast pris. Vi reserverer et fast antal timer til dig hver måned, men indholdet i opgaverne vil variere efter det, vi aftaler, og det der giver mest værdi for din forretning.
Ole Stampe Larsen
Kundedirektør & Medejer, Vestjysk Marketing
På vækstmøder hver tredje måned samler vi op på det, der er lavet, og planlægger det næste. Det gør det lettere at prioritere – og nemmere at sige nej til det, der ikke giver mening.
• Hvad har virket – og hvorfor?
• Hvad skal vi gøre mere af – og hvad skal vi droppe?
• Hvilke mål skal vi sætte for næste kvartal?
Ingen gætterier. Ingen rapporter på 30 sider, du aldrig læser. Bare konkrete forslag, tydelige mål og en fælles plan.
Så lad os tage en snak og finde ud af, om VækstAftalen er den rigtige løsning for dig.
Skriv direkte til Ole Stampe Larsen, Kundedirektør & Medejer, på ole@vestjyskmarketing.dk.