Udvikler tager skridtet videre som senior

Når titlen følger ansvaret
Morten har været hos os i 4 år og kender både kundernes hverdag og den måde, vi bygger løsninger på i Vestjysk Marketing.
Han er typen, der samler trådene, får ting i mål og tager fat, når der skal ryddes op i det, der ellers kan blive lidt for “smart” på papiret.
“Senior for mig handler ikke om titel, men om ansvar. Om at holde overblik, få opgaverne i mål og sikre, at vi leverer noget, der fungerer i kundernes hverdag"
Erfaring der smitter af
Det vigtigste er næsten, hvad hans erfaring gør ved resten af holdet.
Morten bruger sin faglighed på at gøre de nye udviklere hurtigere trygge i både kode, processer og samarbejde – så de bliver skarpere og tør stille de spørgsmål, der gør en løsning bedre i længden.
“At være senior handler også om at tage ansvar for at give sin erfaring videre. Hvis jeg kan gøre det nemmere for nye udviklere at komme godt fra start, stille de rigtige spørgsmål og skrive bedre kode, så løfter det hele holdet.”
Kultur der kan mærkes i hverdagen
Og så stopper det ikke ved det tekniske.
Morten er også en del af den kultur, der får hverdagen til at hænge sammen – blandt andet via personaleforeningen.
“Kulturen betyder mere, end man lige tror. Når hverdagen spiller, og vi hjælper hinanden, kan vi levere bedre – og det tror jeg at kunderne kan mærke.”
Direktør Boy Boysen glæder sig over Mortens udvikling - “Morten er blevet senior, fordi han tager ansvar, skaber ro i projekterne og får både kvalitet og fremdrift til at spille sammen. Han er samtidig en stærk sparringspartner for de unge udviklere – og en vigtig del af kulturen.”