Vestjysk Marketing bliver medejer af BuyLogic

Vestjysk Marketing bliver medejer af BuyLogic

PRESSEMEDDELELSE: Vestjysk Marketing bliver medejer af forskningsbaserede BuyLogic

Partnerskabet mellem BuyLogic og Vestjysk Marketing kombinerer adfærdsforskning og markedsføring for at hjælpe virksomheder med at forstå og påvirke kundernes beslutninger mere præcist. Vestjysk Marketing er blevet medejer af BuyLogic – et forskningsbaseret beslutningssystem udviklet af ph.d. Sanne Dollerup, der fortsætter som direktør og hovedaktionær i BuyLogic, der holder til i Aalborg.

 

 

Investeringen markerer et strategisk skridt for begge virksomheder og skal styrke udviklingen af løsninger, hvor ikke blot adfærdsindsigt og markedsføring kobles tæt sammen; men også styrker virksomheder på et mere strategisk plan. BuyLogic, tidligere kendt som Emotionelle Kundetyper, hjælper virksomheder med at forstå de psykologiske drivkræfter bag kunders adfærd og købsbeslutninger. Metoden bygger på mange års forskning i forbrugerpsykologi og beslutningsprocesser og gør det muligt at målrette marketing, salg og kommunikation mere præcist og effektivt.

 

"Vi ser et stort potentiale i at kombinere BuyLogics forskningsbaserede indsigt i menneskelig adfærd med vores kompetencer inden for digital marketing, webudvikling, automation og AI. Det giver virksomheder mulighed for at kommunikere mere præcist og skabe bedre resultater"

 

siger Anders Abrahamsen, medejer i Vestjysk Marketing, og fortsætter

 

"Vi anvender allerede i dag BuyLogic i vores tilgang til at udvikle kommunikationsstrategier og markedsføring; og har derfor allerede stor erfaring tilgangen; som vi oplever giver stor værdi for vores kunder."

 

 

BuyLogic arbejder med fire grundlæggende beslutningssystemer – Rød, Blå, Grøn og Gul – som hver repræsenterer forskellige motivationsfaktorer og købsdrivere. Modellen gør det muligt at identificere de underliggende psykologiske behov, der styrer kundernes valg, og omsætte denne indsigt til relevant kommunikation og stærkere kundeoplevelser. Forskning omsat til praksis– BuyLogic handler om at forstå, hvad der driver mennesker til at træffe deres valg. Når den indsigt bliver omsat korrekt i marketing og salg, kan virksomheder skabe langt mere relevant og effektiv kommunikation.

 

"Med Vestjysk Marketing får Buylogic en partner, der kan hjælpe med netop at omsætte forskningen i praksis" 

siger Sanne Dollerup.

 

Partnerskabet skal blandt andet anvendes til at udvikle nye løsninger, hvor adfærdsindsigt integreres i digitale platforme, AI-løsninger, marketing automation og salgsprocesser.

 

Skal skabe stærkere resultater for virksomheder

For Vestjysk Marketing handler investeringen om at styrke evnen til at skabe målbare resultater for kunderne. 

 

"Mange virksomheder mangler indsigt i kundernes beslutninger; men basere sin markedsføring og salg på synsninger fremfor reel viden. BuyLogic tilfører det lag af forståelse, som gør det muligt at skabe mere relevante budskaber, bedre kundeoplevelser og højere konvertering"

siger Anders Abrahamsen.

 

BuyLogic fortsætter som selvstændigt brand og platform, mens Vestjysk Marketing indtræder som aktiv medejer og strategisk samarbejdspartner.

 

Om BuyLogic

BuyLogic er et forskningsbaseret beslutningssystem udviklet af ph.d. Sanne Dollerup. Systemet hjælper virksomheder med at forstå de psykologiske mekanismer bag kunders beslutninger gennem fire beslutningssystemer: Rød, Blå, Grøn og Gul. Metoden anvendes til at styrke marketing, salg, kommunikation og kundeoplevelser gennem en dybere forståelse af kundernes underbevidste behov. Se mere på Buylogic.dk

 

Om Vestjysk Marketing

Vestjysk Marketing er et digitalt bureau med speciale i branding, webudvikling, digital markedsføring, automation og AI-løsninger. Bureauet hjælper virksomheder med at skabe vækst gennem stærke digitale kundeoplevelser, teknologi og målrettet kommunikation.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved

Sanne Dollerup, tlf. 31665439 mail: sd@buylogic.dk

Anders Abrahamsen tlf. 25477470 Mail anders@vestjyskmarketing.dk