Syv sekunder... Det er så lang tid, det tager, før en fremmed har dannet sig et indtryk af dig. Men hvor lang tid tager det kunderne at danne sig et indtryk af din virksomhed?
Det går lynhurtigt, og nogle gange er det udelukkende baseret på din visuelle identitet.
På kurset vil vores Art Director, Nikoline, komme ind på forskellen mellem branding og visuel identitet og fortælle mere om, hvorfor det er så vigtigt at have strategien på plads, før man sætter sig selv eller en grafiker i gang med det visuelle.
Du vil også lære tips og tricks, som bruges i reklamebranchen for at forstærke brandgenkendelsen og høre om, hvorfor det er så vigtigt at være autentisk og stå ved sig selv – også som virksomhed.
Deltag gratis i vores kursus torsdag d. 13 februar fra kl. 09:00 - 11:00
Det er relevant for dig, der f.eks. arbejder med sociale medier, marketing eller blot er nysgerrig og ønsker at dygtiggøre dig gennem ny viden og inspiration.
Tilmeld dig nu og bliv klogere på vigtigheden af en stærk identitet!
BEMÆRK: Det er IKKE nødvendigt at være kunde hos Vestjysk Marketing for at deltage i kurset.
Kurset er gratis og foregår i Vestjysk Marketings lokaler, hvor vi selvfølgelig har kaffen klar.