LIX-beregner
-
LIX-beregner
Er din tekst let at læse – eller skal folk tage tilløb?
Indsæt den herunder, så får du LIX-tallet og et bud på, hvor du kan skære til.
⬇ Gå direkte til værktøjet ⬇
Så nemt er det:
1. Indsæt din tekst i feltet
Bare 'paste' ind her.
2. Se hvor godt din tekst klarer sig
Så nemt er det.
Værktøjet er gratis og gemmer ikke de data, du indsætter.
Tip: Se forslag til justeringer af din tekst.
Brug værktøjet
Indsæt din tekst og se hvor godt den klarer det: br>
- Under 25Meget let · fx børnebøger
- 25–34Let · fx ugeblade og skønlitteratur
- 35–44Middel · fx dagblade og de fleste hjemmesider
- 45–54Svær · fx fagbøger og rapporter
- 55+Meget svær · fx lovtekster og akademiske tekster
- Ord–
- Sætninger–
- Ord pr. sætning–
- Lange ord –
Her kan du skære til
Hvad er LIX?
LIX står for læsbarhedsindeks. Det er et tal, der fortæller, hvor let en tekst er at læse. Jo lavere tal, jo lettere tekst.
LIX kigger kun på to ting: hvor lange sætningerne er, og hvor mange lange ord der er. Et langt ord er et ord med mere end seks bogstaver.
LIX = ord pr. sætning + (lange ord × 100 ÷ alle ord)
Har din tekst 15 ord pr. sætning, og er 25 % af ordene lange, er LIX-tallet 15 + 25 = 40.
LIX-skalaen: Hvad betyder dit LIX-tal?
| LIX-tal | Sværhedsgrad | Typisk |
| Under 25 | Meget let | Børnebøger |
| 25–34 | Let | Ugeblade og skønlitteratur |
| 35–44 | Middel | Dagblade og de fleste hjemmesider |
| 45–54 | Svær | Fagbøger og rapporter |
| 55 og over | Meget svær | Lovtekster og akademiske tekster |
Grænserne er en tommelfingerregel, ikke en lov. Men de giver et godt fingerpeg om, hvor din tekst ligger.
Hvad er et godt LIX-tal til en hjemmeside?
Det afhænger af, hvem du skriver til. En hjemmeside for en VVS'er skal være lettere at læse end en side for revisorer, der læser regnskaber til morgenkaffen.
Vores tommelfingerregel: Ligger din tekst i "Middel" eller lavere, er du på sikker grund. Ryger den op i "Svær", så spørg dig selv, om dine læsere virkelig har tid til det. Det har de som regel ikke. De skimmer.
Hvad LIX ikke kan
LIX tæller. Det forstår ikke.
"Hus" og "API" er begge korte ord. Men kun det ene er til at forstå for de fleste. Og en tekst med korte sætninger kan stadig være rodet, kedelig eller et svar på et spørgsmål, ingen har stillet.
Så brug LIX som et termometer. Det fortæller dig, om noget er galt. Ikke hvad.
Sådan får du et lavere LIX-tal
Vi tog en sætning af den slags, vi alle har læst på en hjemmeside, og skrev den om:
Før (LIX 75): "Med henblik på at optimere kundeoplevelsen implementerer vi løbende forbedringer af vores digitale kommunikationsplatforme, således at vores kunder oplever en mere sammenhængende og brugervenlig dialog med virksomheden."
Efter (LIX 16): "Vi gør hele tiden vores hjemmeside og mails bedre. Så er det lettere for dig at finde det, du leder efter. Og at få fat i os."
Samme antal ord (27). Samme budskab. Men den ene kan læses, mens kaffen stadig er varm.
Sådan gjorde vi:
- Del de lange sætninger. Én pointe pr. sætning. Kommer der et "således at" eller "hvilket betyder", er der ofte plads til et punktum.
- Skriv "vi" og "du". Så bliver sætningerne af sig selv kortere og mere direkte.
- Byt de lange ord ud. "Implementere" kan tit hedde "lave". "Optimere" kan hedde "gøre bedre".
- Drop fyldord. "Med henblik på", "i forbindelse med" og "i form af" kan næsten altid streges.
- Brug aktiv form. "Vi sender varen" er lettere at læse end "Varen vil blive afsendt".
Beregneren markerer sætninger over 25 ord og understreger de lange ord. Så ved du, hvor du skal starte.
Webtekster, der bliver læst
Et lavt LIX-tal gør ikke en tekst god. Men det fjerner en af de mest almindelige grunde til, at folk smutter igen.
Vi skriver webtekster, der er lette at læse, og som Google også kan finde. Vil du have hjælp til dine, så skriv eller ring til os.
Ofte stillede spørgsmål om LIX
Hvad betyder LIX?
Læsbarhedsindeks. Det er et tal for, hvor let en tekst er at læse, regnet ud fra sætningernes længde og andelen af lange ord.
Hvordan beregner man LIX?
Tæl ord og sætninger, og tæl ordene med mere end seks bogstaver. Læg så ord pr. sætning sammen med procentdelen af lange ord. Eller indsæt teksten i beregneren her, så slipper du for at tælle.
Hvad er et godt LIX-tal?
Til de fleste hjemmesider er under 45 et fint mål. Skriver du til en bred målgruppe, så sigt lavere.
Hvor lang skal teksten være?
Jo længere, jo mere pålideligt bliver tallet. Under 100 ord kan én lang sætning trække tallet meget op. Beregneren siger til, hvis teksten er kort.
Hvorfor giver et andet LIX-værktøj et lidt andet tal?
Værktøjer tæller sætninger lidt forskelligt – især ved forkortelser som "bl.a." og "fx", tal og overskrifter uden punktum. Vores beregner kender de almindelige danske forkortelser. Forskellen er som regel et par point.
Gemmer I min tekst?
Nej. Teksten bliver i din browser og sendes ingen steder hen.
Virker LIX også på engelsk?
Formlen kan bruges på andre sprog, men skalaen er lavet til skandinaviske tekster. På engelsk bruger man oftere andre mål, fx Flesch.
- ROAS i procent–
- Omsætning pr. 1 kr. i annoncer–
- Omsætning ekskl. moms–
- Break-even ROAS –
- Resultat efter annoncer –
Break-even ROAS = 1 ÷ dækningsgrad
Udfyld værdi og dækningsgrad for at se din grænse.
Sådan har vi regnet
Adresser
St. Blichersvej 1-3, 6950 Ringkøbing
VisbleHjaltesvej 16, 1, 7500 Holstebro
Åbningstider
Man-torsdag: kl. 8.00-16.30
Fredag: kl. 8.00-13.00