• SoMe billeder værktøj

Tjek dine billeder til Facebook, Instagram, LinkedIn og YouTube
- og download dem med det samme.
⬇ Gå direkte til værktøjet ⬇

Så nemt er det:

1. Vælg platform i toppen
(Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube)
2. Læg et billede ind
3. Se hvordan det står på profilen
4. Download det i præcis den størrelse, platformen vil have.

TIP: Hold øje med din score og tjeklisten.

 

Brug værktøjet

Vælg Facebook, Instagram, LinkedIn eller YouTube i toppen og træk dine billeder ind for at se dine resultater:

Klik på et felt for at vælge et billede, eller træk det direkte ind. Klik igen for at flytte og zoome. Billederne bliver på din computer – intet uploades.

Profil

Opslag og annoncer

Størrelserne er hentet fra platformenes egne hjælpesider. Platformene ændrer dem løbende, så tjek altid resultatet, når du har lagt billedet op.

Hvorfor ser mit coverbillede forkert ud?

Fordi det aldrig bliver vist alene. Profilbilledet lægger sig hen over det ene hjørne, og telefonen skærer ofte siderne af. Så sidder logoet pludselig bag dit eget profilbillede, og overskriften mangler et par bogstaver.

Det er svært at se i et billedprogram. Der ser billedet jo fint ud. Det er først, når det står på profilen, at problemet viser sig. Og så har alle andre også set det.

Værktøjet viser coverbillede og profilbillede sammen, som de står på siden. Du kan skifte mellem computer og mobil og mellem lys og mørk tilstand. Visningerne er forenklede skitser – ikke kopier af platformene – men de viser, hvor dit billede bliver dækket og skåret.

Når det sidder rigtigt, henter du billedet i den størrelse, platformen anbefaler. Det hele sker i din browser. Intet bliver uploadet.

Hvor kommer størrelserne fra?

Fra platformenes egne hjælpesider. Ikke fra guides, ikke fra AI-svar og ikke fra en liste, vi fandt i en gammel præsentation.

Det lyder som en selvfølge. Men søg på størrelsen af et LinkedIn-banner, og du får flere forskellige svar. Mange guides skriver af efter hinanden, og en del af tallene er forældede. Et par eksempler:

Format Ofte set Officielt i dag
LinkedIn-virksomhedscover   1128 × 191 px  1512 × 256 px
Facebook-coverbillede 820 × 312 px 851 × 315 px
YouTube-thumbnail 1280 × 720 px 3840 × 2160 px 

 

Nogle steder oplyser platformen slet ikke et tal. Instagram siger fx ikke, hvor stort et profilbillede skal være. Dér har vi valgt en størrelse, og det står i feltets info-boble, hvad vi har valgt og hvorfor. Hvor vi ikke kunne finde officielle tal – fx for TikTok – har vi ladet formatet være.

Platformene ændrer deres størrelser løbende. Tjek derfor altid resultatet, når billedet er lagt op.

Hvad er den sikre zone på stories?

Det er den del af billedet, som ikke bliver dækket af alt det andet på skærmen. Øverst står dit navn og profilbillede. Nederst ligger tekstfeltet og knapperne. Og der havner ofte netop det vigtigste: logoet, tilbuddet eller ansigtet.

Meta anbefaler at holde tekst og logo væk fra:

  • de øverste 14 %
  • de nederste 35 %
  • 6 % i hver side

Anbefalingen står i Metas annonceguide, så officielt gælder den for annoncer. Den er dog et fornuftigt pejlemærke for almindelige stories også.

I værktøjet ser du zonen som en stiplet ramme, når du justerer en story. Ligger det vigtige inden for rammen, er du på den sikre side.

JPG eller PNG til SoMe?

Kort sagt: fotos som JPG, logoer som PNG.

  • JPG giver mindre filer og passer til fotos med mange farver. Til gengæld kan formatet ikke være gennemsigtigt, så tomme områder bliver hvide.
  • PNG bevarer gennemsigtig baggrund. Det er vigtigt, når et logo skal stå pænt på både lys og mørk baggrund.

Er du i tvivl, så skift til mørk tilstand i værktøjet. Hvis logoet pludselig står i en hvid firkant, skal du bruge PNG.

Billedstørrelser pr. platform

Vil du have alle tallene samlet ét sted – også for formater, værktøjet ikke dækker? Så har vi en side for hver platform:

Vil du hellere have hjælp til selve indholdet?

Så tag fat i os – vi laver SoMe for virksomheder i hele landet.

Ofte stillede spørgsmål om SoMe billeder

Bliver mine billeder uploadet?

Nej. Værktøjet kører i din browser, og billederne forlader aldrig din computer. Når du lukker siden, er de væk.

Hvorfor står der “uskarpt”?

Fordi udsnittet af dit billede er mindre end den størrelse, platformen anbefaler. Værktøjet forstørrer det, så det passer, men det kan blive lidt slørret. Zoom ud eller brug et større billede.

Kan jeg bruge det samme billede alle steder?

Ja. Vælg billedet i ét opslag, og klik på “Brug i alle opslag”. Juster derefter udsnittet for hvert format – et kvadrat og en story skærer ret forskelligt.

Kan jeg hente alle billederne på én gang?

Ja. “Hent alle billeder” giver dig en zip-fil med hvert billede i den rigtige størrelse og et filnavn, der fortæller, hvad det er til.