• UTM builder

Vil du vide, hvilke links der rent faktisk skaffer besøgende?
Så skal de have UTM-koder på. Udfyld felterne herunder, så bygger vi linket – og fortæller dig, hvor trafikken havner i Google Analytics.
⬇ Gå direkte til værktøjet ⬇

Så nemt er det:

1. Indsæt adressen på den side, folk skal lande på.
Fx. vestjyskmarketing.dk/vaerktoej/utm-builder
2. Vælg din kilde – fx "Nyhedsbrev" eller "Facebook, annonce"
- eller skriv selv kilde og medie.
3. Giv kampagnen et navn, du kan genkende om et halvt år.
Navngiv den klogt.
4. Kopiér linket, og brug det i din annonce, mail eller dit opslag.
Klar til brug!

Værktøjet er gratis og gemmer ikke de data, du skriver.
Det retter selv store bogstaver og mellemrum. Og har adressen allerede et anker eller andre parametre, sætter vi UTM-koderne det rigtige sted.

 

Brug værktøjet

Indsæt dine informationer og spor korrekt i GA4:

Hurtigvalg
utm_source
utm_medium
utm_campaign
utm_content

Dit link

Udfyld adresse, kilde, medie og kampagne, så bygger vi linket.

    Hvad er UTM-koder?

    UTM-koder er små mærkater, du sætter bag på et link. De fortæller Google Analytics, hvor besøgende kommer fra. Uden dem ligner et klik fra dit nyhedsbrev tit bare "direkte trafik" – og så ved du ikke, om nyhedsbrevet virker.

    Et link med UTM-koder kan se sådan ud:

    https://ditdomaene.dk/tilbud?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=oktober-2026

    Der findes fem UTM-parametre:

    Parameter Hvad den fortæller Eksempel
    utm_source Hvor trafikken kommer fra facebook, nyhedsbrev
    utm_medium Hvilken slags trafik det er email, social, paid-social
    utm_campaign Hvilken kampagne efteraarsudsalg-2026
    utm_content Hvilken variant video-1, knap-top
    utm_term Søgeord eller målgruppe bruges sjældent

     

    De tre første skal altid være med. De to sidste er valgfrie.

    Hvilken kanal havner trafikken i??

    Google Analytics 4 sorterer din trafik i kanaler som Email, Organic Social og Paid Social. Det sker ud fra kilde og medie. Rammer du ikke Googles regler, havner trafikken i "Unassigned". Og så er den svær at finde igen.

    Derfor viser værktøjet, hvilken kanal dit link sandsynligvis ender i:

    Kilde og medie Kanal i GA4
    nyhedsbrev / email Email
    facebook / social Organic Social
    facebook / paid-social Paid Social
    partner / referral Referral
    partner / affiliate Affiliates
    facebook / nyhed Organic Social
    nyhed / nyhed Unassigned

     

    De to sidste viser pointen: Det er ofte mediet, der afgør det. Skriv "email", ikke "nyhed" eller "mail".

    Navngivning der holder

    UTM-koder er kun så gode som jeres disciplin. Tre regler, der sparer jer for meget rod:

    • Små bogstaver. GA4 skelner mellem store og små. "Facebook" og "facebook" bliver til to kilder.
    • Bindestreg i stedet for mellemrum. "efteraarsudsalg-2026" er lettere at læse og sortere end "Efterårs Udsalg 2026".
    • En fast liste over medier. Bestem jer for fx email, social, paid-social, referral og affiliate – og hold jer til dem. Ellers ender I med "e-mail", "Email" og "nyhedsbrev" som tre forskellige medier for det samme.

    Navnet på det enkelte nyhedsbrev eller den enkelte kampagne hører hjemme i utm_campaign. Ikke i kilden.

    UTM-koder og Google Ad

    Bruger du Google Ads, skal du som udgangspunkt ikke bruge UTM-koder i annoncerne. Slå automatisk tagging til i stedet. Så sender Google selv dataene videre til Analytics – og flere af dem, end UTM-koder kan.

    Bruger du begge dele, kan de komme i konflikt. Så vælg én.

    Fem klassiske UTM-fejl

    1. UTM-koder på interne links. Sætter du UTM på et link fra din forside til din webshop, tror GA4, at besøget kom fra en ny kampagne. Den rigtige kilde forsvinder. UTM hører kun til links udefra.
    2. Store og små bogstaver i én pose. Se ovenfor. Det er den mest almindelige.
    3. Medier, GA4 ikke kender. "nyhed", "mail" og "some" ender i Unassigned.
    4. Kampagnenavne uden system. "test", "test2" og "ny-test" siger ingenting om et halvt år.
    5. UTM-koder på Google Ads med automatisk tagging slået til. Se ovenfor.

    Ofte stillede spørgsmål om UTM koder

    Hvad er UTM?

    UTM står for Urchin Tracking Module. Navnet kommer fra det værktøj, Google købte og byggede Google Analytics på. I dag er det bare betegnelsen for de koder, man sætter bag på et link for at kunne måle det.

    Hvilke UTM-koder skal jeg altid bruge?

    utm_source, utm_medium og utm_campaign er obligatoriske. Uden de tre kan Google Analytics ikke placere trafikken ordentligt.

    Hvad er forskellen på utm_source og utm_medium?

    Kilden er hvor trafikken kommer fra - fx facebook. Mediet er hvilken slags trafik det er - fx paid-social eller social. Samme kilde kan have flere medier.

    Hvorfor havner min trafik i Unassigned?

    Typisk fordi mediet ikke passer til Googles regler. Skriv fx email, social, paid-social, referral eller affiliate. Værktøjet viser dig, hvilken kanal dit link ender i, før du bruger det.

    Skal jeg bruge UTM-koder i Google Ads?

    Normalt ikke. Brug automatisk tagging. Det giver flere data og undgår konflikter.

    Kan jeg bruge UTM-koder på links på min egen hjemmeside?

    Nej. UTM hører kun til links, der fører ind til din side udefra. På interne links ødelægger de målingen af, hvor besøgende oprindeligt kom fra.

    Er det et problem, at linket bliver langt?

    Nej, ikke for målingen. Skal linket stå synligt – fx på tryk eller i et opslag – kan du forkorte det med en link-forkorter. UTM-koderne følger med.

    Kan I hjælpe med at sætte målingen ordentligt op?

    Ja. Vi sætter Google Analytics og tracking op, så tallene er til at stole på. Skriv eller ring til os.