Få mest muligt ud af dine Google Ads displaybannere

Displayannoncering via Google Ads er en effektiv måde at få dit budskab ud på tværs af tusindvis af websites og apps. Det er her, du kan fange brugernes opmærksomhed med visuelle budskaber – hvad enten du vil skabe kendskab, booste trafikken eller generere direkte salg. Men for at få succes kræver det, at du kender spillereglerne. Ét af de vigtigste steder at starte er med formaterne.

Hvad er et displaybanner?

Et displaybanner er en grafisk annonce, som vises på websites og i apps, der er en del af Googles Displaynetværk. De kan være statiske eller animerede og vises typisk i formater som kvadrater, rektangler, skyskrabere eller leaderboard-bannere.

Formatet har stor betydning for, hvor dine annoncer bliver vist – og hvor godt de performer. Derfor handler det ikke bare om at lave én flot grafik, men om at tænke fleksibilitet og dækning ind fra start.

De mest udbredte bannerstørrelser

Der findes et væld af bannerstørrelser, men nogle formater går igen på de fleste websites og apps. Her er et udpluk af de mest populære størrelser til display banner:

Navn Størrelse (px)
Inline-rektangel 300 × 250
Halvsidesannonce 300 × 600
Stort rektangel 336 × 280
Resultattavle 728 × 90
Bred skyskraber 160 × 600

 

Sådan sikrer du, at dine bannere bliver godkendt

Google stiller visse tekniske krav til bannere, som du skal overholde for at få dem vist. Blandt andet:

Filtyper

  • Statisk: JPG, PNG eller GIF
  • Animeret: GIF eller HTML (maks. 30 sek., max. 5 billeder pr. sekund) 

Animationer

  • Maks. 150 KB pr. fil.
  • Skal stoppe efter 30 sekunder
  • Ingen voldsomme blink eller forstyrrende elementer

Målretning: vis dine bannere til de rigtige brugere

Når dine bannere er klar, handler det om at ramme de rette øjne. Her er nogle af de mest brugte målretningsmuligheder:

  • Remarketing: Vis annoncer til tidligere besøgende på dit website
  • Interesser og emner: Målret mod personer, der engagerer sig i bestemte emner
  • Demografi: Vælg alder, køn og forældrestatus
  • Placeringer: Vælg specifikke websites eller apps, hvor dine bannere skal vises
  • Søgeord: Målret mod indhold, hvor bestemte ord forekommer

Du kan med fordel kombinere flere metoder – men pas på ikke at snævre målgruppen for meget ind.

FAQ og gode tips til dine displaykampagner

 

Hvilke bannerstørrelser skal jeg vælge, hvis jeg kun har begrænsede ressourcer?

Start med de fem mest effektive: 300x250, 728x90, 336x280, 160x600 og 300x600. De dækker størstedelen af nettet.

 

Kan jeg nøjes med ét bannerformat?

Det frarådes. Hvis du kun har ét format, mister du synlighed på mange websites. Brug så mange som muligt for bredere dækning.

 

Er det bedst med statiske eller animerede bannere?

Det afhænger af dit budskab. Animerede bannere kan fange øjet, men husk at holde det simpelt og overholde reglerne for længde og tempo.

 

Hvordan undgår jeg at spilde budgettet på irrelevante klik?

Udeluk mobil-apps fra dine placeringer, medmindre du specifikt vil annoncere der. Mange klik i apps er utilsigtede.

 

Hvorfor bliver mine bannere ikke vist?

Tjek om dine målgrupper er for snævre, om filerne er for store, eller om formaterne ikke matcher de sider, du vil vises på.

 

Få hjælp til både design og annoncering

Hos Vestjysk Marketing har vi et stærkt team af både grafikere og marketingeksperter, der står klar til at hjælpe dig hele vejen. Vi kan både designe professionelle og iøjnefaldende bannere – og sikre, at de bliver vist til de rigtige målgrupper på de rigtige platforme.

Uanset om du ønsker at skabe kendskab, øge trafikken eller få flere salg, hjælper vi dig med at få mest muligt ud af dine Google Ads displayannoncer.

Tag fat i os, hvis du vil have professionel sparring og praktisk hjælp til både det grafiske og den strategiske del af din annoncering.