Mange betaler for klik – men ikke for resultater

Google Ads er blevet en fast del af marketingstrategien i mange virksomheder. Men alt for ofte bliver annoncerne sat op – og så glemt. Resultatet? Penge ud ad vinduet og en konto, der underperformer.

Hos Vestjysk Marketing arbejder vi dagligt med at gennemgå og optimere Google Ads-konti. Og billedet er ofte det samme: Kampagnerne kører, men performance daler. Det skyldes sjældent, at Google Ads ikke virker – men derimod at kontoen ikke bliver vedligeholdt og tilpasset løbende.

Det svarer lidt til at købe en bil og aldrig få den serviceret. Den kører, ja – men ikke optimalt. Og du opdager det ofte først, når det bliver dyrt

Hvad betyder det egentlig at optimere?

Optimering handler ikke bare om at skrue ned for det, der ikke virker. Det handler om løbende at forstå, forfine og forbedre:

  • Søgeord: Rammer de stadig din målgruppe, eller betaler du for irrelevante søgninger?
  • Annoncer: Bliver de klikket på? Matcher de brugerens behov?
  • Budstrategi: Er det tid til at skifte til manuel budgivning – eller til automatisering?
  • Landingssider: Er de optimeret til konvertering, eller klikker folk hurtigt væk?
  • Mål: Giver dine kampagner faktisk det afkast, du forventer?

Selv små justeringer – som at tilføje negative søgeord eller ændre call to action – kan flytte bunden markant.

Optimering er ikke et quick fix – det er en rytme

Hos Vestjysk Marketing arbejder vi med optimering som en fast rytme, der sikrer fremdrift og resultater måned for måned. Vi overvåger, tester og lærer konstant af data. Det giver ikke bare bedre klikpriser og konverteringsrater – det skaber værdi.

Vi ser ofte konti, hvor vi efter 1-2 måneders optimering kan halvere prisen pr. konvertering – alene ved at rydde op og skærpe budskaberne.

 

Læs mere om Google Ads optimering