Videoannoncering på YouTube

Skrevet af: Christian Jeppesen

Du kan næsten ikke undgå at have bemærket reklamerne, når du ser YouTube videoer. YouTube kalder konceptet TrueView, og jeg vil her prøve at give et hurtigt overblik over hvad TrueView præcist er, og om det er noget, du kan udnytte og bruge i forbindelse med promovering af din virksomhed, produkter eller ydelser.

Levende billeder og lyd

En reklame med levende billeder og lyd, vil i de fleste tilfælde betyde langt større sandsynlighed for, at reklamen og dens budskab vil gøre indtryk og blive husket, sammenlignet med stillestående billedannoncer. Desværre er annoncering med traditionel tv-reklame forbeholdt større virksomheder, med store markedsføringsbudgetter, og noget selv mellemstore virksomheder må acceptere, ofte er for stor en investering. Det er her YouTube kommer ind i billedet med deres videoannoncering. For med YouTube TrueView har du mulighed for at køre en markedsføringsindsats med videoreklame, der både er billig, og oven i købet kan segmenteres og fokuseres mere præcist end traditionel tv-reklame.

2 annonceringstyper

TrueView er delt op i 2 forskellige typer annoncering. Den første type er TrueView In-Stream og den anden er TrueView In-Search eller TrueView In-Display. YouTube har meddelt, at In-Search og In-Display i den nærmeste fremtid vil blive koblet sammen til én og samme annonce type, hvorfor jeg for nemheds skyld herfra bare vil kalde det In-Display.

In-Display

Annoncer der vises øverst i søgeresultaterne på YouTube
Annoncer der vises ved siden af en video, der afspilles på YouTube
Promoverede videoer på forsiden af YouTube
Der betales når en bruger klikker for at se videoen

In-Stream

Reklamer der bliver vist før en YouTube video afspilles.
Kan skippes efter 5 sekunder
Ved reklamer på over 30 sekunder betales først, når en bruger har set 30 sekunder af reklamen
Ved reklamer på under 30 sekunder betales, når brugeren har set hele reklamen

TrueView In-Display

TrueView In-Display annoncer fungerer på mange måder, som du måske kender det fra Google Adwords annoncering. En bruger søger på nogle ord, der kommer en liste frem med resultater, de øverste er annoncervideoer, hvor virksomhederne betaler, hvis en bruger klikker på deres annoncevideo. Et dejlig simpelt koncept, hvor virksomheden kun betaler, hvis der bliver klikket ind på en af deres videoer. In-Display annoncering kan også fremkomme som promoverede videoer på YouTubes forside eller som relaterede videoer.

Hos Vestjysk Marketing hjælper vi jer gerne godt fra land, når I skal erobre nye digitale territorier. Læs mere om mulighederne for online markedsføring her.

In-Display kræver indhold

Det der gør denne type så effektiv, er først og fremmest, at brugeren helt selv har valgt at se videoen, og derfor også er langt mere påvirkelig og modtagelig overfor budskabet. En meget svær disciplin ved denne type, er at det sætter høje krav til videoens indhold! Hvis en bruger skulle klikke sig ind på en video, for at finde ud af at det bare er en regulær reklame for et produkt eller firma, risikerer man som annoncør, at brugeren føler sig en smule snydt, og måske endda at have spildt sin tid. Denne type annoncering er til de firmaer, der kan tilbyde noget egentlig værdi og indhold til brugeren. Er det en restaurant, kunne det være opskrifter, en hifi-butik kunne give tips og tricks til vedligeholdelse og brug af smartphones osv. Der skal gerne være noget substans og værdi, selvfølgelig medmindre virksomheden kan producere en viral succes som f.eks. "Old Spice - The Man Your Man Could Smell Like", hvor værdien og hovedingrediensen er humor. Men har man som virksomhed noget videomateriale, hvor det giver mening, så er In-Display annoncering en effektiv måde, at få sine videoer fremhævet på YouTube.

Skærm2

TrueView In-Stream

TrueView In-Stream annoncering er derimod godt egnet til de regulære reklamer. In-Stream annoncer kommer som en kort reklame, inden en YouTube video starter, hvor brugeren så efter 5 sekunder har mulighed for at hoppe reklamen over. Man betaler først, når en bruger har set 30 sekunder (eller hvis videoen er kortere, når brugeren har set hele reklamen). En stor fordel ved In-Stream annoncering er, at man har en meget fokuseret bruger, da brugeren sidder og venter på at se en video. Nogle vil helt sikkert skippe reklamen, så hurtigt de kan komme til det, men det giver stadig et vindue på over 5 sekunder, hvor der er mulighed for at påvirke brugeren, og hvis reklamen er skruet rigtigt sammen, som minimum giver mulighed for at gøre opmærksom på et brand eller måske et super tilbud. Og jeg understreger lige igen, at hvis brugeren skipper reklamen inden de 30 sekunder er gået, så har det ikke kostet annoncøren noget! Samtidig har de brugere, der vælger at se reklamen til ende, selv valgt dette, og må derfor betragtes som langt mere modtagelige overfor budskabet i reklamen. En bruger der selv vælger at sidde og se en 30 sekunders reklame, er vist noget de fleste virksomheder kan se muligheder i.

Skærm3

En mini-case

Vi har hos Vestjysk Marketing kørt In-Stream annoncering for ét af de rejsebureauer vi samarbejder med. Tallene er fra en 30 dages periode, hvor annoncering kun er vist før YouTube videoer, der var relateret til enten rejser eller ferie, til personer mellem ca. 30 og 70 år, fra Danmark, og med et dagligt reklamebudget til visninger på ca. 25 kr.

In-Stream visninger: 14028
In-Stream fulde afspilninger: 1540
Pris: kr. 766,- (kr. 0,49 pr. fuld visning)

At næsten 10% procent af brugerne har valgt at se reklamen til ende, er et godt udtryk for den segmentering, der sker i forhold til, hvem der får vist reklamen. Det er brugere der allerede har udvist interesse for rejser eller ferie, og derfor har større sandsynlig for at være positive overfor en reklame, der er relateret til dette. Reklamen er også blevet vist (minimum de første 5 sekunder) til næsten 12.500 brugere, uden det har kostet virksomheden en krone. Samtidig gav det 122 klik til virksomhedens website, hvilket sammenlignet med de 1540 betalte visninger giver en klik-frekvens på over 7%. Det skal også fremhæves, at klik til virksomhedens website skal betragtes ekstra positivt, da brugeren faktisk afbryder det vedkommende var i gang med, med udgangspunkt i en interesse for budskabet i reklamen.

Skalérbar annoncering

Som du måske kender det fra Google Adwords og Display annoncering, så er det nemt for selv mindre virksomheder at finde et prisleje, der matcher virksomhedens markedsføringsbudget. Med daglige maksimum forbrug sikrer man, at reklameomkostningerne ikke løber løbsk, og samtidig har man mulighed for at segmentere i forhold til, hvem der skal se reklamerne, meget lig Googles andre annonceringsprodukter, hvilket jo selvfølgelig er en naturlig konsekvens af, at Google har været ejer af YouTube siden 2006.

Youtube-logo

Et kæmpe potentiale

Reklame på YouTube har et kæmpe potentiale for rigtig mange virksomheder. YouTube er verdens 2. største søgemaskine, og i 2020 blev der hver måned afspillet over 2 milliard videoer på verdensplan. Og det er ikke kun de unge, der bruger det! Selvom den største brugerflade stadig ligger blandt de 10-20 årige, så er de 30-40 årige også storforbrugere. 

YouTube er blevet en standard, når der skal uploades video til nettet - og reklame på deres platform, gør man som virksomhed klogt i ikke at undervurdere.

Har I brug for hjælp til at kommer i gang med Youtube? Giv os et ring på 97 32 01 08 eller skriv til os på info@vestjyskmarketing.dk.