Børneloppen blev nr. 2 på App Store på 7 dage
Fra Lem Beslagfabrik til Lambaek
Læs om, hvordan Lem Beslagfabrik fik succes med en klar kommunikationsstrategi.
Digital struktur bag et analogt loppemarked
Hvordan skaber man ét samlet økosystem til en landsdækkende kæde med tusindvis af varer – uden at miste overblikket?
Hos Børneloppen var udfordringen klar: De voksede hurtigt, men deres digitale setup kunne ikke følge med. Der manglede sammenhæng mellem booking, betaling og butiksdrift – og kunderne efterspurgte bedre overblik og funktionalitet.
Vi designede og udviklede en komplet digital platform til Børneloppen – fra backend til brugerflade. Den nye løsning består af:
- En brugervenlig app med kundeklub, realtidssalgsoverblik, push-beskeder og administrationsværktøjer for standlejere
- Et integreret bookingsystem, der automatisk taler sammen med de enkelte butikkers kassesystemer
- Systemet klarer alt fra kasseoptælling og lukkedage til gavekort, tombola og statistik – også på tværs af butikker
- Et nyt website med samme funktioner som appen – inkl. standbooking og visning af varer i hver butik
- Et skræddersyet UI/UX-design, der sikrer et ensartet, tillidsvækkende flow for både brugere og medarbejdere
Systemet skaber værdi på tværs: Kunderne får mere kontrol og tryghed. Butikkerne får effektiv drift og færre manuelle opgaver. Og Børneloppen får en skalérbar løsning, der vokser med forretningen.
Resultatet er ikke til at tage fejl af. Allerede i den første uge blev appen den næstmest downloadede i App Store – på tværs af alle kategorier. Det vidner om en løsning, der rammer plet hos både kunder og marked.
App'en




