Når Shopify bliver en del af forretningen

Når en webshop begynder at fylde for alvor, stopper Shopify med bare at være et system. Det bliver en del af forretningen. Det mærker vi hos Vestjysk Marketing. Derfor er vi blevet medejer af ankon - et specialiseret Shopify-bureau, der bygger løsninger, som kan holde til drift, vækst og virkelighed, når Shopify ikke længere er et sideprojekt, men en central del af forretningen.
Læs mere om vores tilgang til Shopify
Vi oplever flere virksomheder, der er vokset fra standardløsninger og hurtige setups - og som begynder at mærke konsekvenserne i hverdagen, når setup, performance og drift ikke længere følger med. Når Shopify ikke bare skal se pænt ud, men fungere stabilt, kunne skaleres og spille sammen med resten af forretningen. Det er netop her, ankon har sit fokus - Shopify bygget til drift, performance og langsigtet brug.
Shopify som modersmål
For ankon handler Shopify ikke om trends eller hurtige løsninger. Det er platformen, de arbejder i hver dag. Shopify er deres modersmål.
Det betyder fokus på teknik, performance og stabil drift - og på løsninger, der kan udvikles i takt med forretningen. Både når der skal bygges nyt, og når eksisterende shops skal videre.
Arbejdet tager altid udgangspunkt i forretningen og de krav, der følger med at drive og udvikle en webshop i praksis.
Bag ankon står Mads Høegh Kongensgaard og Carsten Andersen.
Begge har mange års erfaring med at udvikle avancerede Shopify-løsninger og har arbejdet tæt på både teknik og forretning.
ankon blev etableret i 2025 med et klart fokus - Shopify som kernekompetence og e-commerce bygget til drift og vækst. Ikke som et sideområde, men som det sted, hvor de gør sig umage.
Hvorfor et partnerskab - og ikke bare et samarbejde
For os handler det her ikke om at kunne tilbyde lidt mere. Det handler om at kunne stå mere sikkert i de projekter, hvor Shopify er en central del af forretningen. Medejerskabet giver kortere vej til sparring og en tættere kobling mellem strategi, marketing og e-commerce - så beslutninger træffes hurtigere, og løsninger hænger bedre sammen i praksis.
ankon fortsætter med sit klare fokus på Shopify. Vestjysk Marketing fortsætter med fokus på strategi, kommunikation og digital marketing. Partnerskabet gør det nemmere at spille hinanden gode, når det giver mening - og lade være, når det ikke gør.
Partnerskabet bygger på et fælles syn på, hvordan e-commerce bør fungere, når Shopify bliver en central del af forretningen. Som Boy fra Vestjysk Marketing siger:
“Shopify er i dag det foretrukne e-commerce-system for mange virksomheder, og interessen er kun blevet større. Derfor giver det rigtig god mening for os at blive medejer af ankon, som har et stærkt fagligt fokus på Shopify og bygger løsninger, der er tænkt til at vokse med forretningen.”
For ankon handler medejerskabet om at kunne styrke forretningen gennem de rette samarbejder.
“E-commerce i vores skala har mange facetter i sig, og det er strategisk essentielt for ankon at have stærke samarbejder med aktører inden for hvert sit felt, så vi samlet kan hjælpe vores kunders forretning mest muligt,” siger Mads Høegh Kongensgaard og Carsten Andersen.
Skal vi tage næste sving sammen?
Hvis Shopify fylder mere i din forretning, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit setup kan holde til næste gear, så tager vi gerne snakken.
Vi lover, at den er uforpligtende - men vi forpligter os på ærlig sparring, klare anbefalinger og et blik for, hvad der faktisk giver mening for din forretning.
Tag fat i os hos Vestjysk Marketing. Så finder vi ud af, om næste skridt er et lille justeringsgreb - eller et gearskifte.