DEN GODE HJEMMESIDE

Skrevet af mediegrafiker Michelle Brandstrup

Hjemmesiden er et voksende værktøj i bestræbelserne på at ramme en målgruppe. I Vestjysk Marketing står vi bag mange professionelle hjemmesider, som henvender sig til et bredt og varieret klientel. Dette er med til at udfordre os på variation og evnen til, at sætte os ind i målgruppens behov, interesser og måde at agere på. Hvad der egentlig er en god hjemmeside, kan der i og for sig være mange gode bud på - især fordi at webdesign kan være præget af personlighed, mode, trends og personlig smag samt overbevisning. 

 

HOVEDBUDSKAB OG PRIORITERING ER VIGTIG

Det første man bør gøre sig meget klart er, hvad hovedessensen på siden er. Det vigtigste budskab skal stå klart og tydeligt - Der skal altså ikke være tvivl om, hvad hjemmesiden handler om og ej heller hvem afsenderen er. Det første brugeren ser skal være inspirerende, spændende og overskueligt. Når man let kan identificere budskabet og essensen af din side, køber du dig værdifuld tid hos brugeren, som gør, at de formentlig vil undersøge siden nærmere i stedet for at hoppe fra inden de overhovedet er begyndt. 

 Du kan desuden finde masser af gode råd til alt inden for digital markedsføring her:

 

 30 gode råd til digital markedsføring

 

FØRSTEHÅNDSINDTRYKKET

Det handler om førstehåndsindtrykket, akkurat som et førstehåndsindtryk af et menneske, du møder første gang. Det indtryk kan aldrig laves om, for du møder aldrig personen FØRSTE gang igen. Det sker kun den ene gang og er derfor så ufattelig vigtig for opfattelsen af personen. Dette kan fint overføres til en hjemmeside. Det første brugeren ser er MEGET vigtig for om brugeren ønsker “at lære” siden bedre at kende og dermed fortsætter sin søgen. 

Du har fanget brugerens opmærksomhed og næste skridt er, at du skal fastholde brugeren. Prioriter siden så du ikke har FOR mange hovedbudskaber, da det kun vil “sløre billedet” og gøre din hjemmeside mere uoverskuelig. Du kan derved risikere, at brugeren forlader din side. Fang deres interesse øverst på forsiden eller på dine landingspages, som er der hvor brugeren ofte orienterer sig først. Allerede dér kan du starte med, at gøre det overskueligt i form af en menu eller nogle guidelines, som fører brugeren let og enkelt videre rundt på din side. 

 

KILL YOUR DARLINGS

For ikke at “tabe” brugeren lavede man tidligere hjemmesider som ikke var særlig lange. I dag er mønstret væsentlig ændret idet flere og flere bruger “scroll-effekten” i stor stil. Her scroller brugeren hurtigt ned for at gennemse en hjemmeside for at finde det indhold, som personen søger. Scroll-effekten er efterhånden blevet en af vores bedste venner i takt med den øgede brug af smartphones og tablets. 

Det kan ofte være meget givende med tydelige “call-to-actions” ned af siden, hvor vi får brugeren til at gøre action istedet for bare at kigge. Fremhæv noget med farver, baggrunde eller måske parallax som kan være med til at skabe et godt flow og adskille de forskellige budskaber og afsnit fra hinanden. Det handler om balance. En side med for mange “call-to-actions” kan også virke frastødende og uoverskuelig. Vurder dine overvejelser grundigt og vær kritisk mod dem - Kill Your Darlings - som man siger. På den måde får du få men gode “call to actions” i stedet for overflod af dem og måske derved for mange irrelevante, som i sidste ende kun forvirrer og irriterer brugeren.

Men faktum er: Call-to-action knapper giver læseren mulighed for selv at tage aktion og aktivt deltage i læsningen.

 

TEKST OG DESIGN GÅR HÅND I HÅND

I modsætning til trykt design, hvor der er langt flere muligheder som kan fungere, så er det på hjemmesider omnogen steder vigtigt, at designet er enkelt. Specielt i forhold til - som nævnt tidligere - overskueligheden. Du skal naturligvis tænke på, at de farver og billeder du vælger passer til din målgruppe. Billeder er uundværlige. Gode billeder giver indtrykket af overskud og professionaltiet samtidig med at de skaber liv på din side. Luft i designet på en hjemmeside skaber stor ro, så det er helt klart en fordel ikke at klistre hjemmesiden til med grafik, design og tekst. Det er dog vigtigt, at forholde sig til målgruppen og samtidig skelne mellem målgruppens univers og din egen personlig smag. Et hjemmeside design er først rigtig skarpt når det rammer målgruppen “spot on” og du har “tilsidesat” din egen personlige smag. 

Ved siden af designet på din hjemmeside hører der også indhold til. Og teksten på din hjemmeside er mindst lige så vigtig som designet. På hjemmesider er du lidt begrænset i valget af skrifttyper, da det er altafgørende at skrifttypen er letlæselig på en skærm. Du kan dog bruge specielle skrifttyper til enkelte overskrifter for at sætte et præg og adskille sig på siden. Dette må ikke tage overhånd, for så begynder din hjemmeside at bevæge sig ud på dybt vand. 

Foruden designet, er teksten og indholdet på siden en uhyre vigtig ting. Både for at fastholde brugeren med fangende tekster - men samtidig at kunne give dem relevant indhold og viden. "What's in it for me?" bør være tanken, når du skriver tekster til din hjemmeside. Sæt dig i brugerens sted og tænk, hvad jeg får ud af at læse her.

Til sidst er indhold og tekst en stor del af det, som Google kigger på, når de rangerer hjemmesider. Alle virksomheder vil gerne ligge højt i Googles søgeresultater, og her kan godt indhold og gode tekster være den afgørende faktor. 

 

Send din hjemmeside til top på Google

 

TRYGHED OG OVERBEVISNING

De fleste har et formål med at besøge diverse hjemmesider. De søger produkter, tilbud, information, hjælp eller noget helt femte. Alfa omega er dog, at der er tydelige kontaktoplysninger og for eksempel åbningstider, så brugeren enkelt kan se hvor, hvordan og hvornår de kan komme i kontakt med dig eller din virksomhed. Det skaber tryghed og overbevisning om, at det er en reel virksomhed/person. 

 

BRUGERNE I HØJSÆDE

På hjemmesider er brugervenligheden enorm vigtig. Det skal være nemt at navigere rundt på siden. Hvis brugeren ikke kan finde rundt på grund af manglende struktur, så taber du rigtig mange mulige brugere/købere. En tommelfingerregel hedder, at der maksimalt må være 3 klik til den ønskede information. Responsiv webdesign er et must for at følge med tiden og de forskellige devices, som folk kigger din hjemmeside på. Når hjemmesiden er responsiv tilpasser den sig automatisk til skærmens størrelse, hvor grafik og billeder tilpasses og skaleres til den enkelte. Dette har stor betydning for værdien af din side. Tingene skal være større og stå anderledes på mobilen for, at det giver den bedste oplevelse og fungerer. For brugervenligheden er det også vigtigt, at det for brugeren altid er enkelt og komme tilbage til udgangspunktet. En knap som “tilbage til toppen” eller “tilbage til forside” kan ofte være gavnlige.

 

VIS AT DU FØLGER MED TIDEN

De sociale medier er blevet en vigtig del af kommunikationen med omverdenen, så integrer LinkedIn, Facebook, Youtube, Twitter, Instagram eller hvor din virksomhed figurerer henne, på din hjemmeside. Dermed viser du, at I følger med tiden og har taget de sociale medier til jer. 

Farver påvirker os som mennesker og giver forskellige udtryk og stemninger i vores sind. Det er derfor en rigtig god ide at bruge tid på, at finde ud af hvilke farver der skal bruges for at udtrykke det, du gerne vil. Blå repræsenterer loyalitet, fred, ro og troværdighed. Orange repræsenterer leg og energi og de to farver skaber dermed to vidt forskellige stemninger.  

Har du svært ved at finde rundt i alle kommunikations værktøjerne - så tjek vores kursuskalender ud. Du finder alt i kurser inden for Facebook, Instagram, m.v.

 

Tilmeld dig kurser her

 

OPDATERING OG UDVIKLING

Lige inden du skal i luften med din nye hjemmeside er det en rigtig god ide at teste siden hos din  potentielle målgruppe. Den navigation og opbygning du har lavet bør testes af målgruppen for at sikre, at den i realiteten også fungerer hos dem og ikke bare fungerer i din verden. 

Et hjemmesidedesign er aldrig helt færdigudviklet. For at forblive interessante er det vigtig hele tiden at opdatere og udvikle på din hjemmeside. Opdaterede hjemmesider skaber troværdighed og tanken om, at der er folk som arbejder inde bag. En ikke opdateret hjemmeside med gamle eller forkerte informationer skaber tvivl om hvorvidt virksomheden stadig er aktiv. 

Vi hos Vestjysk Marketing elsker at dele ud af vores viden og erfaringer. Du kan hos os få viden inden for webudvikling, digital markedsføring og design af hjemmesider

 

Få gratis viden her

 

FÅ EN GOD HJEMMESIDE

Vil du have en skræddersyet hjemmeside? Med alt inden for både design og indhold? Så kontakt os nu

Vi hos Vestjysk Marketing hjælper dig gerne med alt fra opsætning af din hjemmeside, til en gennemgang af hele siden eller specifikke landingsider. 

Ring eller skriv til vores digitale forretningsudvikler Anders Abrahamsen på:

anders@vestjyskmarketing.dk eller 69 60 66 30

Så finder vi sammen den bedste løsning til dig.