Når man bygger hjem for andre, skal tillid og tryghed gå hånd i hånd med godt håndværk. Det ved ide-huse alt om. Siden 1975 har de bygget boliger med mennesket i centrum – og ønsket om at formidle netop dét blev starten på samarbejdet med Vestjysk Marketing.
Ide-huse havde brug for at skærpe deres kommunikation og synlighed – ikke bare med flotte billeder, men med fortællinger, der spejler den ro, tryghed og kvalitet, kunderne møder i virkeligheden. Derfor startede vi med at dykke ned i virksomhedens værdier og finde frem til en tone, der matcher både mennesket og murstenen.
“Vi ville bare gerne fortælle, hvem vi er – uden at gøre det smart eller smart-i-en-fart. Vestjysk Marketing har hjulpet os med at finde en måde at sige det på, som stadig føles helt som os.”
Michael Jespersen, direktør
ide-huse
Sammen har vi udviklet en ny visuel og sproglig identitet, skabt en tydeligere storytelling og foldet det hele ud på tværs af platforme: med strategisk sparring på kampagner og katalog, annoncering på sociale medier, websiteoptimering og SEO, fotoserier og videoindhold – og et billedkoncept, der matcher ide-huses måde at bygge på: ordentligt, gennemtænkt og med høj kvalitet.
Resultatet er en markant styrket profil, som står lige så solidt som de huse, ide-huse bygger.