Kan tre hjemmesider blive til én?

Sådan lød opgaven, da danskeherregaarde.dk i 2018 opstod på ny. Stakkevis af data om 727 danske herregårde skulle samles på en brugervenlig måde. God kommunikation blev nøglen, der låste op for et helt nyt univers til herregårdenes historie.

I november 2018 var en ny stor brugeroplevelse klar til at se dagens lys. Danskeherregaarde.dk gik live. Opgaven var klar fra begyndelsen, selvom løsningen først skulle vises sig i løbet af projektet:

- Det vigtigste for mig er, at det lykkedes at samle alle informationerne på en fællesplatform. Det kunne jeg ikke se, hvordan skulle gøres før. Men i samarbejde med Vestjysk Marketing opstod løsningen, som vi er rigtig glæde for, fremhæver Marie Elkjær, museumsinspektør ved Gammel Estrup, der stod i spidsen for projektet.

 

Se den nye danskeherregaarde.dk 

Marie Elkjær

Museumsinspektør ved Gammel Estrup

danskeherregaarde.dk fortæller


"Vi føler, at René er den eneste ”IT-mand”, der virkelig har forstået det med herregårde. Andre har været fine at samarbejde med, men vi lever i forskellige faglige verdener. Det betyder, at man ofte taler forbi hinanden. Det har fungeret rigtig godt med Vestjysk Marketing. René var en god mediator, som kunne tale begge sprog.
Både vores og udviklernes."

FÅ HOLD PÅ ALLE INFORMATIONER

Da projektet startede, fandtes tre separate hjemmesider med information; herregaardskortet.dk, herregaardsforskning.dk og danskeherregaarde.dk. Opgaven lød nu på at samle informationerne i en bedre brugeroplevelse:

- Det var tre steder med data, som skulle samles på samme platform. Vi havde brug for en fuldkommen liste med alle 727 herregårde og deres historie. Det er helt vildt meget information og lidt af en udfordring at få hold på, siger Marie Elkjær.

Der skulle altså arbejdes med flere lag. De historiske kort (år 1900, 1850 og 1770), nutiden og et tematisk lag skulle alle indgå. Fra starten var det med brugerne i fokus:

- Man skulle nemt kunne gå fra det ene til det andet. Det hele blev derfor bundet op på kortet, men vi havde samtidig brug for et andet univers til den historiske og tematiske del. Vi vil gerne give baggrundsviden med og svare på spørgsmål som ’hvad er en herregård?’ eller ’hvordan er det nu lige med grever og baroner?’, fortæller museumsinspektøren og understreger:

- Det var vigtigt at få det hele linket sammen på en logisk måde – og det synes jeg, at vi er lykkedes rigtig godt med.

Det blev en række ekstra funktioner, som fik enderne til at mødes:

- Især funktionaliteten med at kunne skifte til satellitkort og visningen af døde herregårde, altså herregårde som er nedlagt, kan jeg personligt godt lide. Det er de ekstra funktioner, som har gjort resultatet rigtig godt. Når vi kom med nye ønsker, blev vi mødt af en ’det finder vi bare lige ud af’-indstilling. Derfor endte vi med en meget customized hjemmeside, fortæller Marie Elkjær.

 

Har du også brug for en skræddersyet løsning?

Se mere

FORSTÅELSE VAR VEJEN TIL SUCCES

For at komme i mål med et godt resultat, som begge parter kan være stolte af, er kommunikationen essentiel. Derfor er der hos Vestjysk Marketing altid tilknyttet en projektleder, som samleled mellem kunde og udviklere. I forbindelse med den nye version af danskeherregaarde.dk var matchet lige i skabet:

- Vi føler, at René er den eneste ”IT-mand”, der virkelig har forstået det med herregårde. Andre har været fine at samarbejde med, men vi lever i forskellige faglige verdener. Det betyder, at man ofte taler forbi hinanden, lyder det fra Marie Elkjær, som understreger:

- Det har fungeret rigtig godt med Vestjysk Marketing. René var en god mediator, som kunne tale begge sprog. Både vores og udviklernes.

Lad os starte dialogen om dit næste projekt allerede i dag

Se Kontakt Vestjysk Marketing

 

KLAR TIL MERE TRAFIK FRA MOBILEN

Danskeherregaarde.dk er udviklet til også at give en fantastisk brugeroplevelse på mobilen. Verden over vinder vigtigheden af mobilvisning frem i takt med, at forbruget af de små enheder stiger. Derfor er det et perspektiv, som bør tænkes ind i alle hjemmesideprojekter. Det blev det også i denne sammenhæng:

- Mobil og tablets bliver brugt mere og mere.  Vi er blevet bevidste om, at det er den vej udviklingen går, og derfor skal vi også kunne det – selvom mange af vores besøgende stadig kommer fra pc. De besøgende er som regel personer med en særlig interesse i herregårde. Nogle beskæftiger sig med dem i deres arbejde eller i forbindelse med slægtsforskning, som er blevet meget populært, fortæller Marie Elkjær og fortsætter:

- Derfor skal siden stadig kunne bruges af dem, men måske kan den også blive et godt redskab på mobilen til folk, når de er i området.

Se resultatet med egne øjne og gå på opdagelse i den danske herregårdshistorie på danskeherregaarde.dk.

HVEM ER DANSKEHERREGAARDE.DK?

Bag danskeherregaarde.dk står Dansk Center for Herregårdsforskning. Det er et samarbejde mellem Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus. Centeret, der har til huse på Gammel Estrup, arbejder for at fremme interessen for de danske herregårde og kulturmiljøer, samt deres fremragende historie, i forskning og blandt befolkningen.

Vi er klar til at lave jeres nye hjemmeside


Lad os tage en snak om effektive og digitale muligheder!

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidigt, at vi må kontakte dig. Se vores generelle betingelser her.