971 nye følgere på TikTok på 7 dage uden annoncebudget

Af Nikoline Nielsen, art director hos Vestjysk Marketing
Ja, du læste rigtigt.
På én uge gik vi fra næsten ingen følgere til 1.030 følgere på TikTok.
Vi fik:
- 53.000 post views
- 52.171 videovisninger
- 51.426 nået i målgruppen
- 6.135 profilvisninger
- 971 netto nye følgere
- 913 likes
- 141 kommentarer
- 40 delinger
Og nej, vi brugte ikke dyrt kameraudstyr. Vi brugte en mobiltelefon og 1.000 post-its.
En lille post-it kan gøre det samme, som en stor kampagne
Vi stillede os selv ét spørgsmål: Hvordan skaber vi en reel følelse af fællesskab på vores TikTok-profil? Svaret blev enkelt: Vi hænger alle vores følgeres brugernavne op på væggen.
En fysisk manifestation af et digitalt fællesskab.
Det skabte tre ting:
- Folk kommenterede for at vinde en gylden post-it (comment - tjek!)
- De fulgte os for at få deres post-it op på væggen (follow - tjek!)
- De vendte tilbage for at se, om deres navn var kommet op (engage - tjek!)
Det blev en serie. Og netop serier er afgørende på TikTok.
TikTok er et andet medie end de fleste tror
Mange sociale medier er i dag algoritmestyrede – det gælder også Instagram og LinkedIn. Forskellen er, at TikTok fra begyndelsen er bygget som et anbefalingsmedie frem for et netværksmedie.
På Instagram og LinkedIn spiller relationer og eksisterende netværk stadig en central rolle for, hvordan indhold får momentum. På TikTok er “For You”-feedet den primære oplevelse, og distributionen starter ofte uden for ens egen følgerskare.
Det betyder:
- Indhold vises baseret på brugerens interesser og seeradfærd
- Rækkevidde afhænger ikke alene af antallet af følgere
- Hver video vurderes i høj grad individuelt
En ny profil kan derfor opnå betydelig rækkevidde, hvis indholdet fastholder og engagerer. Omvendt er en stor følgerskare ikke en garanti for visninger.
Det skaber en mere direkte og performancebaseret konkurrence om opmærksomhed og det er netop derfor, TikTok er et af de mest dynamiske medier i marketing lige nu.
Vi er trætte af markedsføring. Vi er trætte af at blive talt til.
Traditionel markedsføring bygger på budskaber. TikTok bygger på deltagelse. Brugere går ikke på TikTok for at blive eksponeret for kampagner. De går derind for at blive underholdt, inspireret eller involveret. Hvis indholdet føles som reklame, swiper de videre - og det går stærkt!
TikToks algoritme kan godt skelne mellem reel interaktion og en enkelt emoji. Samtidig kan man som bruger svare på kommentarer med nye videoer, en stærk fællesskabsfunktion, der kan skabe yderligere rækkevidde for dine egne produktioner med relativt lille indsats.
Synlighed på TikTok handler ikke blot om at poste. Det handler om at deltage.
Resultatet på 7 dage
Det interessante er ikke kun antallet af visninger. Det er, hvad der skete bagefter.
På 7 dage skabte indholdet:
- 6.135 profilvisninger
- 971 nye følgere
- 141 reelle kommentarer
- 40 delinger
- 98,2 % af seerne var fra Danmark.
- 75 % var over 25 år.
Det betyder, at videoerne ikke bare blev set, de skabte handling. Mange opfatter stadig TikTok som en platform for teenagere, men dataen fra vores profil viser en dansk, voksen målgruppe, der engagerer sig aktivt. Det er ikke kun reach. Det er relevant reach.


Hvorfor lykkes så få på TikTok?
Fordi mange virksomheder stadig producerer indhold, som om de laver reklame. Eller også gør de det modsatte: De hopper på trends. Bruger de samme sounds som alle andre. Kopierer formater, der allerede er overeksponerede.
Begge dele giver sjældent varig effekt.
For selvom trends kan give midlertidig synlighed, skaber de ikke nødvendigvis genkendelighed.
TikTok fungerer bedst, når der er noget at komme tilbage til. Ikke bare en trend. Men et format. En karakter. En vinkel, der er jeres egen.
Det, som altid virker er...
- Hurtige hooks.
- Gentagelige koncepter.
- Tydelige karakterer.
- Korte formater.
Det kræver, at man tør slippe en smule kontrol og finde en stemme, der ikke ligner alle andres.
Hvad med bekymringen om, at TikTok er kinesisk?
Den bekymring møder vi ofte. TikTok ejes af det kinesiske selskab ByteDance. Det har ført til politisk debat, særligt i USA, men også i Europa.
I Danmark anbefalede Center for Cybersikkerhed i 2023, at TikTok ikke installeres på statslige tjenesteenheder. Flere ministerier, herunder Statsministeriet, fjernede derfor appen fra arbejdstelefoner. Det skabte naturligt usikkerhed hos mange virksomheder og privatpersoner.
Det er vigtigt at skelne mellem brug på statslige tjenesteenheder og kommerciel markedsføring.
TikTok opererer i EU og er, ligesom andre platforme, der driver forretning her, underlagt EU-lovgivning. Platformen har samtidig etableret europæiske datacentre som led i deres såkaldte “Project Clover”, der har til formål at håndtere europæiske brugerdata i Europa.
Derfor er det vigtigt at træffe et oplyst valg. TikTok er i dag et af de mest brugte sociale medier blandt danske voksne, og for mange brancher er det et legitimt og relevant markedsføringsmedie, som de ikke behøver at frygte at være til stede på.
Summa summarum!
Hvis et bureau i Vestjylland kan skabe 53.000 visninger og 971 nye følgere på én uge uden annoncebudget, så viser det én ting: Det handler ikke om størrelse. Det handler om format. TikTok kræver i virkeligheden kun en mobiltelefon, kreativitet og forståelse for mediets præmisser.
Men vigtigst af alt: Det kræver mennesker.
Hos os har alle medarbejdere deltaget – vi har løftet i flok. +1.000 post-its skriver ikke sig selv, og en kanal bliver aldrig stærk, hvis ingen tør stå frem. Det kræver mod at stille sig frem foran kameraet. Mod til at være synlig. Mod til at være lidt uperfekt.
Det mod skaber noget særligt.
- Det skaber sammenhold.
- Det skaber ejerskab.
- Og det skaber energi i hverdagen.
For når man må grine lidt, være spontan og ikke altid være poleret, bliver markedsføring ikke bare en opgave. Det bliver noget, man gør sammen. Og det kan mærkes. Når man tør vise menneskene bag virksomheden, bliver kommunikationen mere end markedsføring. Den bliver relation.
Og relationer kan ikke kopieres. Det er dér, forskellen opstår.
Vil I arbejde mere strategisk med TikTok?
Hvis I vil bruge TikTok som mere end en eksperimentel kanal og i stedet arbejde struktureret med formater, hooks og relationel synlighed – tager vi gerne en snak. Det kan også være, at I har brug for et oplæg til jeres lærlinge, studerende eller medarbejdere, så de selv kan arbejde strategisk med TikTok. Det har vi haft god succes med.
Kontakt os – så finder vi jeres version af post-it’en.