Comment is King

af Martin Svinkløv

Allerede i 1996 forudsagde Bill Gates, at det ville være indhold – ikke teknologi alene – der kom til at drive værdien på internettet.

Han skrev blandt andet:

"Content is where I expect much of the real money will be made on the Internet... Content is king.” Han fik ret – men i dag skal indhold ikke bare eksistere. Det skal skabe liv.

I den tætte jungle af content på sociale medier er det ikke dem med flest opslag, der vinder – det er dem, der skaber aktivitet og interaktion.

Likes, kommentarer og delinger er ikke bare rare at få – de er brændstoffet, algoritmen bruger til at vurdere, om dit indhold overhovedet er værd at vise frem. Og det gælder ikke kun for private profiler – virksomhedssider er lige så afhængige af aktivitet for at blive set.

Læs videre og få et blik på:

  • Hvorfor er engagement langt vigtigere end mange tror – især for virksomheder?
  • Hvordan virker algoritmens kompas – og hvordan sætter du det i din retning?
  • Og hvad kan du konkret gøre i dag for at skære dig vej frem i feedet med skarpere reach?

Er du klar til at få dine opslag til at arbejde for dig – og ikke bare stå og råbe i vildnisset?

 

Skriv og hør mere

 

Algoritmen har ét krav: Skab liv

Sociale medier er ikke, hvad de var for bare få år siden. Hvor du før kunne poste et opslag og få en nogenlunde stabil rækkevidde, er det i dag algoritmerne, der bestemmer, hvem der ser hvad – og hvornår.

Og algoritmen? Den elsker liv. Den prioriterer indhold, der skaber reaktion. Hvis ingen klikker, liker eller kommenterer, tolker algoritmen det som uinteressant – og så bliver opslaget hurtigt gemt væk bag buskene i content-junglen.

Derfor er aktivitet og interaktion ikke bare nice-to-have – det er det, der afgør, om din virksomhed overhovedet bliver set. Især på sider som Facebook og LinkedIn, hvor konkurrencen om opmærksomhed er massiv.

Det er ikke det, du siger… men hvordan du siger det

Billeder og video får markant mere opmærksomhed end tekst alene.

Call to actions som "Hvad tænker du?", "Kender du det?" eller "Del din erfaring" inviterer til handling – og handling er brændstof for algoritmen.

For virksomheder betyder det én ting: Det er ikke nok at være til stede – man skal være levende. Dine opslag skal starte samtaler, vække reaktioner og få folk til at gøre noget. Ellers går de tabt.

Og hvis du tror, det her kun gælder de store brands med kæmpe følgerskare og kreative teams – så tro om igen. Algoritmen er (næsten) ligeglad med størrelsen. Den belønner dem, der engagerer – uanset størrelse.

Små handlinger – stor effekt

I engagementets økosystem er kommentarerne kongen af junglen – og algoritmen ved det.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan folk engagerer sig i dine opslag. En kommentar vejer langt tungere end et like. Faktisk op til 15 gange mere.

Og hvis du svarer hurtigt, forstærkes effekten yderligere:

Svarer du på kommentarer indenfor de første to timer, kan du forvente en 15–20 % øget rækkevidde. Venter du mellem 2–24 timer, falder effekten til 5–10 %. Efter 24 timer? Så er du glemt.

Selv et simpelt like har værdi – et like øger rækkevidden med cirka 2 % blandt dine egne forbindelser og 3 % hos den, der likede – men det er i samtalerne, magien sker.

LinkedIn er endda begyndt at rulle en funktion ud, hvor du kan se visninger (impressions) på dine kommentarer – et tydeligt signal om, at platformen ønsker at belønne aktiv, meningsfuld dialog- Derfor: Hvis nogen bruger tid på at engagere sig i dit opslag – så svar. Hurtigt. Og menneskeligt.

Vi kender det faktisk fra vores egen hverdag. Tænk bare på, når du har fødselsdag på Facebook. Hvis du svarer hurtigt på de første hilsner, så dukker der pludselig endnu flere op. Algoritmen registrerer din aktivitet og belønner det ved at vise din profil og dine opslag til endnu flere. Det samme gælder for virksomhedssider: Jo hurtigere og mere aktivt du engagerer dig med dine følgere, jo større synlighed får du – og jo mere liv skaber du omkring dit brand.

LinkedIn-ekspert Richard van der Blom dokumenterer i sin seneste rapport, at kommentarer er den vigtigste driver for organisk rækkevidde. Jo flere meningsfulde kommentarer et opslag får – og jo hurtigere, du engagerer dig i dem – jo længere spreder algoritmen dit indhold ud i og uden for dit netværk.

Fra teori til praksis: Sådan arbejder vi med reach

“Det er ikke for sjov, at vi kalder dem sociale medier,” siger Christina, senior digital marketing konsulent hos Vestjysk Marketing.

“Der bliver lagt enorm stor vægt på relationer og interaktion. Særligt kommentarer har stor værdi, fordi de skaber relationer mellem profiler og indhold – og det er netop dét, algoritmen læser som relevans.” Det er derfor, kommentarer og anden interaktion giver et mærkbart boost til rækkevidden. 

Aktualitet spiller også en afgørende rolle. Når en virksomhed ikke er aktiv i en periode, bliver dens opslag hurtigt skubbet ned i indholdsstrømmen og mister prioritet i algoritmens øjne. “Derfor er aktivitet det bedste redskab til at skabe organisk rækkevidde. Det gælder om at øge frekvensen af opslag stille og roligt, følge relevante profiler og engagere sig i andres indhold. Det viser algoritmen, at du er til stede og aktuel.”

Christina hjælper dagligt virksomheder med at finde den rette tone. “Det behøver ikke være finpudsede annoncetekster. Det må gerne være uformelt, varieret og autentisk. Det er dér, vi skaber liv.” Og det er i dén tone, indholdet begynder at arbejde – ikke bare for algoritmen, men også for modtageren.

Hvordan rammer man så den rigtige tone som virksomhed – og hvordan skaber man fagligt indhold, der engagerer?

Her handler det ifølge Christina om at turde sætte en klar retning: “Vil du være vidensdeler eller skabe fællesskab og kundedialog? Det skal afspejles i indholdet. Slides og karusseller fungerer f.eks. rigtig godt til vidensdeling – fordi de gør pointer visuelle og lette at konsumere.”

Samarbejdet med Vestjysk Marketing handler ikke bare om at levere – men om at opdage. “Jeg oplever ofte, at der dukker guldkorn op, når vi starter en proces. Ikke fordi vi finder på noget nyt, men fordi vi stiller de rigtige spørgsmål og opdager historier, der ellers var nævnt i en bisætning.” Ifølge Christina handler det om at kunne se det værdifulde i det, virksomheden allerede gør – og hjælpe med at forløse det. “Vi ser os selv som en partner – ikke en leverandør. Det giver os mulighed for at hjælpe med at sætte mål og retning. Og det gælder uanset, om det handler om sociale medier eller hele virksomhedens markedsføring.”

Gode råd til at bevæge sig smidigt mellem træerne

Skal du nå længere ud på sociale medier – især på platforme som Instagram – handler det om at forstå stien, algoritmen følger. Buffer har analyseret millioner af opslag og bekræfter det, mange allerede fornemmer: Algoritmen belønner konsekvens, originalitet og variation.

  • Post regelmæssigt. Ujævne og tilfældige opslag risikerer at blive usynlige – det er de profiler, der viser liv og rytme, der får algoritmens opmærksomhed.
  • Lav indhold, der er dit eget. Instagram fremhæver originalt indhold frem for reposts. Del noget, der kommer indefra virksomheden – og ikke bare videre fra andre.
  • Brug platformens formater aktivt. Stories, Reels og karuseller klarer sig ofte langt bedre end enkeltbilleder. Det handler ikke kun om, hvad du poster, men også hvordan du pakker det ind.
  • Hold øje med timingen. Find ud af, hvornår din målgruppe er mest aktiv – og post, når du har størst chance for at blive set.
  • Gør dine opslag søgbare. Brug relevante nøgleord og hashtags – men gør det naturligt og præcist.

Kort sagt: Hvis du vil undgå at sidde fast i krattet af ligegyldigt indhold, skal du lære at bevæge dig som en, der kender stien. Og når du gør det rigtigt, følger algoritmen efter.

Samtaler er fremtidens valuta

Kampen om rækkevidde bliver ikke mindre – den bliver klogere. Sociale platforme vil i stigende grad belønne indhold, der skaber reelle samtaler frem for overfladiske reaktioner.

Algoritmerne bliver bedre til at skelne mellem ægte engagement og tomt klik-indhold. Det betyder, at virksomheder, der formår at være menneskelige, nærværende og relevante, vil stå stærkere.

Fremtiden tilhører dem, der tør invitere til dialog – ikke bare sende budskaber afsted.

Dine næste skridt

Hvis du vil frem i feedet, skal du være mere end synlig – du skal være levende.
Algoritmerne belønner ikke dem, der råber højest, men dem, der formår at starte samtaler og skabe reaktioner. Det kræver timing, kreativitet – og en klar strategi.

Comment is king. I en tid, hvor kommentarer vejer tungere end likes, og algoritmen måler værdien af din stemme på engagement – ikke volumen – handler det om at være nærværende. Hurtigt, ægte og meningsfuldt.

Hos Vestjysk Marketing hjælper vi hver dag virksomheder med at få deres indhold til at leve. Teamet ved, hvordan man skriver opslag, der engagerer – og hvordan du får algoritmen til at arbejde for dig, ikke imod dig.

Vil du have mere rækkevidde, mere liv – og mere effekt?

tag fat i os. Vi er klar med både kompas og machete – og vi ved, hvordan man finder vej i den tætte underskov af sociale medier.

 

Kontakt din nye marketingpartner

 

Vil du nørde videre i algoritmer og engagement?
Her er nogle af de bedste kilder fra branchen lige nu: