Skaber dine produktsider salg?

Vi har samlet tre gode råd til konverteringsoptimering af produktsider. Rul ned og læs med.

Dato: 12/06/2020 – Skrevet af: Christina Løvfall Hansen

På din webshop kan der være mange handlinger, som du ønsker af dine kunder – tilmelding til nyhedsbrev, kontakthandlinger – og nok i allerhøjeste grad køb.

Derfor er det enormt vigtigt, at du tænker dine produktsider igennem. Det er her, kunderne tager den endelige beslutning om at lægge netop dine varer i kurven.

Vil du hellere i gang med konverteringsoptimering med det samme?

Kontakt os i dag

 

#1 Hvor skal din produktbeskrivelse placeres?

Produktbeskrivelsen er en vigtig del af din produktside. Det er dine vigtigste salgsargumenter. Derfor kan placeringen også gøre en forskel. Diverse brugertests viser frustration, hvis beskrivelsen ikke lige umiddelbart er til at finde. Det kan eksempelvis være, hvis der skal rulles ned forbi en række relaterede produkter først.

Nu tænker du sikkert, at beskrivelsen så bare skal rykkes godt op på siden sammen med et produktbillede og en købe-knap. Svaret er ja – og nej. Ja, fordi du helt sikkert skal have lidt beskrivelse tidligt sammen med din vigtigste call-to-action. Her skal du beskrive kernen, altså dit vigtigste salgsargument.

Dog skal du ikke have en kilometer-lang tekst helt i toppen. Længere nede på siden kan du derimod sagtens skrive en uddybende beskrivelse til de kunder, der researcher eller skal rådgives mere – og til Google (så bliver din SEO-ansvarlige også glad). Beskriv produktets funktionalitet, udseende, muligheder for brug osv.

Indbyder dit layout ikke til lange beskrivelser kan du overveje punkter, der kan foldes ud med et enkelt klik på en overskrift. Det kan være en rigtig god løsning, da det ikke fylder meget på siden samt skaber et godt overblik. Det er især en god mulighed på mobilvisninger.

Vigtigste takeaways

  • Gør produktbeskrivelsen let at finde
  • Del beskrivelsen i to
  • Skab overblik med overskrifter

Vidste du, at to beskrivelser allerede er standard i VMCMS? 

Se mere om Esens Webshop

 

#2 Du er eksperten

På din produktside skal du naturligvis gøre en indsats for at sælge dit produkt, men du skal også sælge din virksomhed. For hvorfor skal kunderne vælge lige netop dig?

Fordi du er ekspert på dit område. Derfor er det vigtigt, at du hjælper dine kunder. Vær deres rådgiver og tal kundernes sprog – og kom deres indvendinger i forkøbet.

Det kan være praktiske indvendinger om fragtpriser, lang leveringstid og lignende. Fremhæv din billige fragt, hurtige levering eller andre praktiske parametre, som kan fremhæve dig over konkurrenterne. Det kan både gøres med simpel tekst eller med integration af eksempelvis nedtælling til næste gang, der bliver sendt pakker afsted.

Det kan også være, hvorvidt dit produkt passer ind i deres hverdag. Det skal italesættes ved at sætte dit produkt i relation til kundernes brug af det i hverdagen. Måske endda inddrage en case, testperson eller anmeldelser.

Derudover kan du også vise dig som ekspert og rådgiver ved at stå til rådighed. Gør det nemt for potentielle kunder at kontakte dig med spørgsmål. Når du får kunderne på tomandshånd, bliver dialogen en helt anden – uanset om det er i telefonen eller på e-mail.

Tilføj en knap eller læg et link i teksten. Den optimale løsning åbner naturligvis en dialogboks eller lignende, hvor din e-mailadresse er klar, og emnefeltet er udfyldt med ”Spørgsmål til [produktnavn]”. Du kan naturligvis også altid linke til en kontaktside eller blot fremhæve dit telefonnummer.

Vigtigste takeaways

  • Vær kundernes rådgiver
  • Kom indvendinger i forkøbet
  • Gør det nemt at stille spørgsmål

Du er ekspert i dine produkter, og vi er i webshops. Kan du også se mulighederne?

Kontakt os i dag

 

#3 Gør dit produkt relevant

Kender du EFU-modellen? Ellers er det tid til at stifte bekendtskab nu. Når du skriver din produktbeskrivelse, sidder du ofte i en helt anden kontekst end dine potentielle kunder. Du kender allerede produktet ud og ind. Du ved, hvorfor det vil være et godt salg for dig. Men hvorfor vil det være et godt køb for dine kunder? Det kan EFU-modellen hjælpe med at forklare.

Egenskaber – Fordele – Udbytte

Det skal være strukturen på din beskrivelse. Som afsender har vi ofte stort fokus på egenskaberne. Det er ofte tekniske detaljer, som kan være vigtige i sammenligning mellem to forholdsvis tilsvarende produkter.

Fordelene er her, hvor det begynder at blive spændende for kunderne. Hvorfor er det egentlig en god ting med de nævnte egenskaber?

Sidst – men absolut ikke mindst – kommer udbyttet. Hvad får dine kunder reelt ud af at købe dit produkt? Du få lige et eksempel:

Egenskaber: Tekniske detaljer om en ny type støvsuger
Fordele: Støvsugeren er støjsvag
Udbytte: Du kan støvsuge, selvom dit barn sover

Vigtigste takeaways

  • Egenskaber
  • Fordele
  • Udbytte

Dine øvrige webtekster er også vigtige!

 Få 10 genveje til bedre webtekster

 

Meget mere konverteringsoptimering

Nu har vi været igennem et par punkter, som kan løfte dine produktsider. Konverteringsoptimering bør dog laves på hele din hjemmeside.

Hos Vestjysk Marketing vil vi gerne hjælpe dig med at få endnu mere digital succes. Derfor kan du med et enkelt klik nedenfor få 10 forslag til din kommende konverteringsoptimering.

Eller er du klar til at komme i gang med det samme? Ring til os på 97 32 01 08 eller skriv til info@vestjyskmarketing.dk. Vi glæder os til at vende mulighederne over en kop kaffe.

Se flere tips og tricks til konverteringsoptimering

 

Få styr på GDPR og e-mails

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores guide til GDPR og e-mail marketing.

Download vores GDPR-guide